Freud som kigger
5.0
En af de mest kontrovisielle film nogensinde.
Ved premieren blev den rakket ned overalt, og enkelte steder direkte hånet: "Det eneste fornuftige ville være at skylle den ud i kloakken", som en kritiker skrev.
I 70erne fik den så repremiere ikke mindst takket være Martin Scorseses arbejde, og i Danmark har Chr. Braad Thomsen ydet et stort arbejde for filmen, der idag er en klassiker i ægte cineast-kredse og blandt Freud-interesenter.
Og hvad er det så for en slags film ? Ja, det er en film, der med en meget fast forankring i Freuds teorier viser voyeurisme fra den mest mørke side. "Peeping Tom" er derfor tit sammenlignet med Hitchcocks mesterværker "Rear Window" og "Vertigo". Kvaliteten slår ikke helt til. Dertil er den for bastant i mange af dens scener og ikke altid lige elegant, men spændende og meget interesant - det er den.
Mark kan også indskrives i familie med Hitchcocks homoseksuelle psykopater. Det er ihvertfald svært at se fallos-symbolet i filmens
slutscene, som andet end en homoseksuel tilkendegivelse til den pige, der måske håbede på et forhold til ham. Istedet blev hun mere en slags erstatning for den mor, han mistede.
Karl Heinz Böhm er som en søvngænger som drengen, der blev så hårdt skadet i sin barndom, at han nu ikke kan leve livet, uden at se det gennem en kameralinse. Dermed tages temaet om, hvorvidt voyeurisme, som alt film jo er, er skadeligt eller ej, op - En behagelig tilføjelse til det virkelige liv eller en farlig erstatning ?
Udover Boehm, der ellers mest er kendt som den ikke meget mindre psykopatiske mand i Fassbinders "Martha", er den mest kendte spiller Anna Massey, der især huskes fra Hitchcocks "Frenzy". Instruktøren Michael Powell var for øvrigt en overgang assistent hos Hitchcock, og huskes ellers fra sit samarbejde med Emeric Pressburger. "Peeping Tom" er nok hans bedste film.
"Peeping Tom" er en film, alle filmintereserede bør stifte bekendtskab med.
Ved premieren blev den rakket ned overalt, og enkelte steder direkte hånet: "Det eneste fornuftige ville være at skylle den ud i kloakken", som en kritiker skrev.
I 70erne fik den så repremiere ikke mindst takket være Martin Scorseses arbejde, og i Danmark har Chr. Braad Thomsen ydet et stort arbejde for filmen, der idag er en klassiker i ægte cineast-kredse og blandt Freud-interesenter.
Og hvad er det så for en slags film ? Ja, det er en film, der med en meget fast forankring i Freuds teorier viser voyeurisme fra den mest mørke side. "Peeping Tom" er derfor tit sammenlignet med Hitchcocks mesterværker "Rear Window" og "Vertigo". Kvaliteten slår ikke helt til. Dertil er den for bastant i mange af dens scener og ikke altid lige elegant, men spændende og meget interesant - det er den.
Mark kan også indskrives i familie med Hitchcocks homoseksuelle psykopater. Det er ihvertfald svært at se fallos-symbolet i filmens
slutscene, som andet end en homoseksuel tilkendegivelse til den pige, der måske håbede på et forhold til ham. Istedet blev hun mere en slags erstatning for den mor, han mistede.
Karl Heinz Böhm er som en søvngænger som drengen, der blev så hårdt skadet i sin barndom, at han nu ikke kan leve livet, uden at se det gennem en kameralinse. Dermed tages temaet om, hvorvidt voyeurisme, som alt film jo er, er skadeligt eller ej, op - En behagelig tilføjelse til det virkelige liv eller en farlig erstatning ?
Udover Boehm, der ellers mest er kendt som den ikke meget mindre psykopatiske mand i Fassbinders "Martha", er den mest kendte spiller Anna Massey, der især huskes fra Hitchcocks "Frenzy". Instruktøren Michael Powell var for øvrigt en overgang assistent hos Hitchcock, og huskes ellers fra sit samarbejde med Emeric Pressburger. "Peeping Tom" er nok hans bedste film.
"Peeping Tom" er en film, alle filmintereserede bør stifte bekendtskab med.
11/04-2003
