Alt er "stjålet".......

4.0
En trussel er på vej mod jorden, og om få måneder vil der blive jordens undergang. Hele menneskeheden bliver udslettet. Jordens kerne er på en mærkelig måde holdt op med at rotere, og det skal selvfølgelig reparares.

Filmen starter ellers meget lovende, hvor den fortæller os helt nøjagtigt, hvad der sker, og hvad vil der ske. En udmærket og skræmmende filmens indledning, som absolut også er tankevækkende.

Instruktøren bag "The Core" er god til at "stjæle" ting fra den succesfulde film "Armageddon". Selv de mindre scener som man ikke tænker såååå meget over, fx. det med lodtrækningen, hvor de skal afgør, hvem af dem der skal tage det varme værelse for at løse et problem - uden at vende tilbage. Utallige mange scener er taget og genbrugt fra "Armageddon" og andre diverse katastrofefilm. Selvom filmen byder på en del underholdning og spænding, så var det alligevel lidt skuffende, at det virkelig skulle være nødvendigt at genindspille en så vellykket og succesfuld film som "Armageddon"? Og så absolut i den samme Michael Bay/Bruckheimer stil? Originalitet finder man næppe i "The Core", men kun en fornyet udgave af "Armageddon".

Filmen byder på en tårnhøj spænding, underholdning og den kører bare fremad, og standser ikke for noget eller nogen. En science/fiction-katastrofefilm, hvor lydeffekter, scener, fotografering, farver og instruktion går op i en imponerende flot enhed, så det hele bliver til en sjov og fed biografoplevelse.

En hel del kendte ansigter i filmen, og de gør det rigtigt rigtigt godt. Jeg havde forventet mange sukkersøde patriotiske afskedstaler, men dem er der alt for få af. Faktisk ingen. Men filmen skal da spille lidt på følelser, men slet slet ikke i nærheden af det "Armaggedon" bød på. Så det med sukkersøde patriotiske omfavnelser, er meget begrænset.

Så alt i alt er filmen en biograftur værd, så man nyder de flotte lydeffekter og scener. Til alle dem der kunne lide "Armageddon", finder sikkert "The Core" god og lidt over middel, men heller ikke mere.

Se den i biograferne.......
The Core