Ungdomshorror med bid...
4.0
Velfungerende og underholdende ungdomshorror med præg af forfriskende orginalitet, tilsat et intelligent screenplay.
Søsterne Fitzgerald, henholdsvis Ginger og Birgitte ( Katharine Isabelle og Emily Perkins ) er uskud i skolens hieraki - hvor de tit bliver mødt med tilråbet "freaks". Deres interesser ligger dog ej heller i at komme i kontakt med denne hormonbefængte verdens popularitet. Tværtimod har de skabt deres egen lille verden, fyldt med morbid humor, hvilket kommer til udtryk i filmens start, da de afleverer en projektopgave bestående af fingeret selvmordsfotografier. De har kun afsky for de sexfikserede drenge og selvhøjtidelige piger. Byen er dertil hærget af en hundemorder, der flænser de stakkels kræ fra hinanden. På en fuldmåneaften, bliver de to søskende angrebet af et mærkeligt væsen, hvor det dog mest går ud over den ældste Ginger. Det lykkedes dem at undslippe, men da de vender hjem for at slikke sårene, begynder tingene at blive underlige. Og snart er storesøster Ginger ikke helt den samme længere.
Filmen hovedtematik er problematikken omkring at vokse op - de svære år -, hvor kroppen forandres og impulserne kører på højt blus. Derfor er filmen også mere en ungdomsfilm end en horrorfilm. Horrorelementerne giver dog produktionen lidt distance og pepper handlingen gevaltigt op. Forvandlingen til en glubsk varulv menes dermed at være identisk med de svære teenageår. Det er en interessant måde at fremhæve teenageproblemerne på, og det fungerer godt filmen igennem. Dertil kommer at filmen faktisk er ganske blodig, hvorimod varulven er lidt kedelig, men heldigvis er den dog ikke frembragt af klodsede computereffekter, hvilket ødelagde Anthony Waller´s klassikeropfølger, "An American Werewolf In Paris" fra 1997.
Skuespillet er overbevisende, selvfølgelig mest iøjefaldende af de to søstre, der er velcastet og troværdige. Mimi Rogers´ rolle som den helt igennem komiske mor er også ganske underholdende, og faktisk er hele filmens sorthumoriske tilgang vellykket. Jeg morede mig også over den overpædagoriske skolepsykolog, der forsikrer om at forandring er helt normalt i den alder. Et andet interessant aspekt i filmen er at kønsrollerne til tider er byttet om. Særligt i familiehjemmet, hvor faderen kun er omsat til en statist i det store regelsæt. Desuden klynker han højtlydt da han opdager et par afhuggede fingre i haven, hvorimod moderen er mere fattet. Dette betyder også at filmen hovedsaligt er set fra pigernes synspunkt, derfor bliver fortolkningen måske lidt ensformeligt.
Ikke destro mindre er "Ginger Snaps" bestemt værd at se, og den rammer plet med et veltilrettet glimt i øjet. Selvom coveret er lidt misvisende, er filmen titel dog uimodståelig. Til trods for at det canadiske værk har været meget længe undervejs til det danske filmmarked, hvor den åbenbart kun opnåede spilletid i en eller enkelte biografer. Karen Waltons velformulerende manuskript og John Fawcetts fine instruktion harmonier og skaber tilsammen en lille, seværdig film om ungdommens alamerende besværligheder.
P.S.
I skrivende stund er en efterfølger tilsyneladende i produktion, hvor det lader til at Emily Perkins og Katharine Isabelle gentager de to roller som søskendeparret Fitzgerald.
Søsterne Fitzgerald, henholdsvis Ginger og Birgitte ( Katharine Isabelle og Emily Perkins ) er uskud i skolens hieraki - hvor de tit bliver mødt med tilråbet "freaks". Deres interesser ligger dog ej heller i at komme i kontakt med denne hormonbefængte verdens popularitet. Tværtimod har de skabt deres egen lille verden, fyldt med morbid humor, hvilket kommer til udtryk i filmens start, da de afleverer en projektopgave bestående af fingeret selvmordsfotografier. De har kun afsky for de sexfikserede drenge og selvhøjtidelige piger. Byen er dertil hærget af en hundemorder, der flænser de stakkels kræ fra hinanden. På en fuldmåneaften, bliver de to søskende angrebet af et mærkeligt væsen, hvor det dog mest går ud over den ældste Ginger. Det lykkedes dem at undslippe, men da de vender hjem for at slikke sårene, begynder tingene at blive underlige. Og snart er storesøster Ginger ikke helt den samme længere.
Filmen hovedtematik er problematikken omkring at vokse op - de svære år -, hvor kroppen forandres og impulserne kører på højt blus. Derfor er filmen også mere en ungdomsfilm end en horrorfilm. Horrorelementerne giver dog produktionen lidt distance og pepper handlingen gevaltigt op. Forvandlingen til en glubsk varulv menes dermed at være identisk med de svære teenageår. Det er en interessant måde at fremhæve teenageproblemerne på, og det fungerer godt filmen igennem. Dertil kommer at filmen faktisk er ganske blodig, hvorimod varulven er lidt kedelig, men heldigvis er den dog ikke frembragt af klodsede computereffekter, hvilket ødelagde Anthony Waller´s klassikeropfølger, "An American Werewolf In Paris" fra 1997.
Skuespillet er overbevisende, selvfølgelig mest iøjefaldende af de to søstre, der er velcastet og troværdige. Mimi Rogers´ rolle som den helt igennem komiske mor er også ganske underholdende, og faktisk er hele filmens sorthumoriske tilgang vellykket. Jeg morede mig også over den overpædagoriske skolepsykolog, der forsikrer om at forandring er helt normalt i den alder. Et andet interessant aspekt i filmen er at kønsrollerne til tider er byttet om. Særligt i familiehjemmet, hvor faderen kun er omsat til en statist i det store regelsæt. Desuden klynker han højtlydt da han opdager et par afhuggede fingre i haven, hvorimod moderen er mere fattet. Dette betyder også at filmen hovedsaligt er set fra pigernes synspunkt, derfor bliver fortolkningen måske lidt ensformeligt.
Ikke destro mindre er "Ginger Snaps" bestemt værd at se, og den rammer plet med et veltilrettet glimt i øjet. Selvom coveret er lidt misvisende, er filmen titel dog uimodståelig. Til trods for at det canadiske værk har været meget længe undervejs til det danske filmmarked, hvor den åbenbart kun opnåede spilletid i en eller enkelte biografer. Karen Waltons velformulerende manuskript og John Fawcetts fine instruktion harmonier og skaber tilsammen en lille, seværdig film om ungdommens alamerende besværligheder.
P.S.
I skrivende stund er en efterfølger tilsyneladende i produktion, hvor det lader til at Emily Perkins og Katharine Isabelle gentager de to roller som søskendeparret Fitzgerald.
23/04-2003
