95% telefonboks
4.0
Kan man virkelig lave en spillefilm af 90 minutters varighed, som udelukkende koncentrerer sig om en person i en telefonboks? Ja, faktisk - det er faktisk nogenlunde vellykket i denne film. Det var min forudsætning, da jeg satte mig tilbage i biografsædet en sen nattetime under natfilmsfestivallen.
De eneste scener, der ikke foregår omkring telefonboksen er, da Colin Farrell (som spiller hovedpersonen) går hen mod telefonen, som forresten er dens sidste levedag, inden den bliver revet ned. Dernæst er det kun, når han ringer til f.eks. sin kone, hvor man ser hende i lejligheden. Ja, det er rigtigt: 95% af filmen foregår i og omkring telefonboksen.
Tro det eller lad være, man er faktisk godt underholdt i de 90 minutter filmen varer, selvom den pågældende locationscout, har haft et forholdsvis nemt job. Jo, det er måske svært at promovere et sådan koncept, og måske derfor er premieren blevet udskudt indtil flere gange. Men når det så holder i sidste ende, så er det ikke så ringe endda. Faktisk er det er ret overbevisende spil fra Colin Farrells side. Når man kun et par uger forinden har set ham som skurk i Daredevil i form af Bullseye, så er ham igen blevet menneskelig gjort, og man må tage hatten af for ham. En oscar er det næppe, men derfor kan det stadig være en overbevisende skuespillerpræstation han udfører.
Handlingen i sig selv har man set mange gange før. Businessman, elskerinde og en skurk! Simpelt er det, men måden hvorpå det er udført er ikke set før. Måske har de set "24 timer", og hentet lidt inspiration fra den pågældende serie, da man også der kører men flere parraleltider som ses i form af små vinduer - faktisk ikke værst, ej heller på det store lærred.
Efter at være grebet af filmen, begyndte jeg at tænke over, hvordan kan man overhovedet lave en ordentlig slutning, hvor man ikke sidder med en trist og tom fornemmelse tilbage. Det gjorde det faktisk lidt spændende, kan det nu lykkes lige så overbevisende som resten af filmen? Hertil må svaret være nej - og dog... Jo, slutningen var uventet, men gik lige en tand for hurtigt. En svagt glimt af snigskytten, som ellers kun har været en stemme, kommer lige forbi, men i sløret tilstand. Kun gennem stemmen (og på rollelisten), kan man gennemskue at det er Kiefer Sutherland.
En ny milepæl i genren er blevet født. Den fortjener at blive set, men forventer man hardcore action, så går man forgæves. Tilgengæld får man noget andet - en ny måde at lave film på - bare tænk, og lade det blive hængende lidt i luften, 95% af 90 min. i og omkring i PHONE BOOTH!
De eneste scener, der ikke foregår omkring telefonboksen er, da Colin Farrell (som spiller hovedpersonen) går hen mod telefonen, som forresten er dens sidste levedag, inden den bliver revet ned. Dernæst er det kun, når han ringer til f.eks. sin kone, hvor man ser hende i lejligheden. Ja, det er rigtigt: 95% af filmen foregår i og omkring telefonboksen.
Tro det eller lad være, man er faktisk godt underholdt i de 90 minutter filmen varer, selvom den pågældende locationscout, har haft et forholdsvis nemt job. Jo, det er måske svært at promovere et sådan koncept, og måske derfor er premieren blevet udskudt indtil flere gange. Men når det så holder i sidste ende, så er det ikke så ringe endda. Faktisk er det er ret overbevisende spil fra Colin Farrells side. Når man kun et par uger forinden har set ham som skurk i Daredevil i form af Bullseye, så er ham igen blevet menneskelig gjort, og man må tage hatten af for ham. En oscar er det næppe, men derfor kan det stadig være en overbevisende skuespillerpræstation han udfører.
Handlingen i sig selv har man set mange gange før. Businessman, elskerinde og en skurk! Simpelt er det, men måden hvorpå det er udført er ikke set før. Måske har de set "24 timer", og hentet lidt inspiration fra den pågældende serie, da man også der kører men flere parraleltider som ses i form af små vinduer - faktisk ikke værst, ej heller på det store lærred.
Efter at være grebet af filmen, begyndte jeg at tænke over, hvordan kan man overhovedet lave en ordentlig slutning, hvor man ikke sidder med en trist og tom fornemmelse tilbage. Det gjorde det faktisk lidt spændende, kan det nu lykkes lige så overbevisende som resten af filmen? Hertil må svaret være nej - og dog... Jo, slutningen var uventet, men gik lige en tand for hurtigt. En svagt glimt af snigskytten, som ellers kun har været en stemme, kommer lige forbi, men i sløret tilstand. Kun gennem stemmen (og på rollelisten), kan man gennemskue at det er Kiefer Sutherland.
En ny milepæl i genren er blevet født. Den fortjener at blive set, men forventer man hardcore action, så går man forgæves. Tilgengæld får man noget andet - en ny måde at lave film på - bare tænk, og lade det blive hængende lidt i luften, 95% af 90 min. i og omkring i PHONE BOOTH!
24/04-2003
