Guld for feinsmeckere
6.0
Den her film er enormt god.
I bund og grund er det en film om en manuskriptforfatters kvaler med at bearbejde en bog til et filmmanuskript. Samtidig er det en slags filmatisering den selvsamme bog ('Orkidétyven'). Filmens engelske titel, 'Adaption', er derfor mere præcis end den danske, men man kan jo ikke kalde en film for 'Bearbejdelse'. Som det måske anes, er det en film for folk der elsker film, og som især elsker film der handler om film, denne her film handler især om sig selv ... forvirret? ... overhovedet ikke ... jeg synes den er kanon!
Nicolas Cage spiller to manuskriptforfatter-tvillinger, hvoraf den ene, Charlie, er brilliant og har skrevet manuskriptet til 'Being John Malcovich', og den anden, Donald, er en håbløs dilletant. Det mest af filmen følger vi Charlie i hans kamp med at få skrevet manuskriptet til The Orchid Thief. Han har problemer med damer, karrieren, sin manager, og midt i det hele bliver han forelsket i Susan Orlean bogens forfatter. Meryl Streep spiller Orlean, og som Streep fan, kan jeg kun bifalde hendes medvirken. Charlies håbløse bror er lige modsat, han har held i kærlighed og får sit manuskript godtaget. Samtidig slår han broderen i hovedet med lærebøger og foredrag om hvordan man skriver manuskripter. Filmen igennem spejler den enes håbløshed sig i den andens ufortjente succes. Det giver en god dynamik, og er et af omdrejningspunkterne i handlingen.
Hele filmen refererer i høj grad til sig selv. De idéer Charlie får til manuskriptet, er måske blevet vist, eller bliver vist senere, og ind imellem dukker idéer fra hans brors manuskript op. Især i slutningen hvor broderen hjælper med at få manuskriptet færdigt. Til sidst forstår man, at den film man lige har set, er det manuskript som Charlie, ad omveje, får skrevet færdigt.
Selvsmagende måske, men også virkeligt godt. Jeg kedede mig ikke et sekund. Hvis man mere er til action, kan jeg måske lokke med, at der er nogle virkeligt gode trafikulykker.
I bund og grund er det en film om en manuskriptforfatters kvaler med at bearbejde en bog til et filmmanuskript. Samtidig er det en slags filmatisering den selvsamme bog ('Orkidétyven'). Filmens engelske titel, 'Adaption', er derfor mere præcis end den danske, men man kan jo ikke kalde en film for 'Bearbejdelse'. Som det måske anes, er det en film for folk der elsker film, og som især elsker film der handler om film, denne her film handler især om sig selv ... forvirret? ... overhovedet ikke ... jeg synes den er kanon!
Nicolas Cage spiller to manuskriptforfatter-tvillinger, hvoraf den ene, Charlie, er brilliant og har skrevet manuskriptet til 'Being John Malcovich', og den anden, Donald, er en håbløs dilletant. Det mest af filmen følger vi Charlie i hans kamp med at få skrevet manuskriptet til The Orchid Thief. Han har problemer med damer, karrieren, sin manager, og midt i det hele bliver han forelsket i Susan Orlean bogens forfatter. Meryl Streep spiller Orlean, og som Streep fan, kan jeg kun bifalde hendes medvirken. Charlies håbløse bror er lige modsat, han har held i kærlighed og får sit manuskript godtaget. Samtidig slår han broderen i hovedet med lærebøger og foredrag om hvordan man skriver manuskripter. Filmen igennem spejler den enes håbløshed sig i den andens ufortjente succes. Det giver en god dynamik, og er et af omdrejningspunkterne i handlingen.
Hele filmen refererer i høj grad til sig selv. De idéer Charlie får til manuskriptet, er måske blevet vist, eller bliver vist senere, og ind imellem dukker idéer fra hans brors manuskript op. Især i slutningen hvor broderen hjælper med at få manuskriptet færdigt. Til sidst forstår man, at den film man lige har set, er det manuskript som Charlie, ad omveje, får skrevet færdigt.
Selvsmagende måske, men også virkeligt godt. Jeg kedede mig ikke et sekund. Hvis man mere er til action, kan jeg måske lokke med, at der er nogle virkeligt gode trafikulykker.
27/04-2003