God... men ikke fantastisk

3.0
Jeg havde meget store forventninger til denne film... og den levede ikke op til dem.
Men nu da jeg har fået den lidt på afstand kan jeg selvfølgelig godt se at det jo egentlig ikke er filmens skyld, men min egen og reklametrommernes skyld.
Personligt syntes jeg at alt fra kostumer til skuespil og production design var aldeles flot lavet. Uendelige mænger af kreative fiffig klipning bliver man også budt på, men selv ikke det, sammen med noget fed musik, kan skjule filmens helt grundlæggende problem:
Det er filmet teater!
Fremragende filmet teater... men stadigvæk bare filmet teater.

En anden ting:
Jeg ku' ikke undgå at lægge mærke til (og nyde) at store dele af filmen bestod af at kameraet forelsket gled op og ned af letpåklædte langbenede damer. Ikke at der er noget galt i lidt flesh, men det ku' måske forklare denne verdens samlede (og overvejende mandlige) anmelderstands begejstring.
Bare en tanke. Jeg ta'r sikkert fejl.

En tredie ting (holder han aldrig op?):
CZJ tørrer gulv med Zelwegger og hænger hende til tørre bagefter... og Renee er faktisk slet ikke dårlig, CZJ er bare så forbandet meget bedre!

Jeg var lidt i tvivl om jeg sku' give den 3 eller 4. Jeg endte på 4 fordi jeg er så'n en flink & rar person... fortryder det sikkert i morgen.
Chicago