Tilfældet "Marnie"
6.0
"Mother, mother, i am ill. Send for the doctor over the hill. Send for the doctor, send for the nurse. Send for the lady with the alligator purse"
Ovenstående er de sidste sætninger i Hitchcocks sidste mesterværk. Den sidste store skæbnefortælling i hans karriere - og Marnie var syg fra starten.
Efter "Psycho" havde Hitchcock visse vanskeligheder ved at finde ud af, hvilken film han ville kaste sig over. Han ledte efter et projekt, der kunne udfordre ham, og samtidig give Grace Kelly sit comeback. Med Winston Grahams bog fandt han, hvad han søgte.
Joseph Stefano, der havde skrevet manuskriptet til "Psycho", blev sat til at bearbejde romanen, og samtidig aftalte Hictchcock og Grace Kelly - der nu var blevet fyrstinde - at optagelserne skulle finde sted i efteråret 1962. Men alt for tidligt kom oplysningerne ud, da den forståeligt begejstrede Hitchcock i et interview kaldte Grace Kellys sex-appeal den fineste i verden. Det var ikke noget Monacos befolkning var vild med. Og samtidig med oplysningerne om filmens emne - om en frigid kleptoman med psykiske skader - vakte det oprør i Monaco.
Til sidst måtte Grace Kelly meddele Hitchcock at det ikke kunne lade sig gøre. Hverken hun eller han kom over det. I både Hictchcocks og Grace Kellys biografier findes dele af den meget personlige brev-korrespondence mellem dem. "After all it was only a movie", slutter Hitchcock, men selvfølgelig var det meget mere.
Hitchcock droppede alt om "Marnie". Han ville ikke have nogen andre skuespillerinder. Og gik istedet igang med "Fuglene". Han finder interesse i en anden skuespillerinde, nemlig den unge Claire Griswold, der var gift med den senere betydelige instruktør Sydney Pollack, men hun bliver hurtigt opmærksom på Hitchcocks besiddertrang og evindelige forsøg på at genskabe Grace Kelly - og melder fra.
Derefter vælger Tippi Hedren at sige ja, hvilket kan virke mærkligt ovenpå, den fight der var mellem dem på "Fuglene", men hun kommer med i "Marnie"
Undervejs fyrer Hitchcock manuskriptforfatteren Evan Hunter, fordi han tøver med at skrive en voldtægtsscene i filmen. Og senere bliver Hitchcocks "Vertigo-trang" til at styre Hedren for meget, og efter at have kaldt Hitchcock fed, afbrydes al kontakt mellem dem. De kommunikerer fra da kun gennem tredjepart.
Al den omtale "Marnie" fik og har fået, har ofte skygget over filmens umiskendelige kvaliteter. Historien om Marnie, har ofte været mere intereressant end FILMEN "Marnie". Men som den betydelige filmkritiker Robin Wood har sagt: "Kan man ikke lide "Marnie" kan man ikke lide Hitchcock. Kan man ikke lide "Marnie" kan man slet ikke lide film"
"Marnie" kommer frem i en tid, hvor filmen er i oprør, og her kommer så en gammel mand med en film, der lige så godt kunne være lavet i 1940. Tung, psykoanalytisk, og lang. Bygget på montage teorien. Folks forventninger om en ny gyser som "Psycho" og "Fuglene" blev ikke indfriet. Og de mange historier om filmen dækkede over dens kvaliteter.
"Marnie" beskyldes for primitivisme - hvilket ingen anden Hitchcock film er beskyldt for. Blandt andet oser Marnies banrdomsgade af studieoptagelse. Og mange mener at Hitchcock sjuskede med arbejdet, for bevidst at ødelægge filmen.
Men man kan også se det som en stil. En slags drømmeagtig historie, der meget ofte vinder ved primitivismen.
Idag har "Marnie" fået oprejsning især i den Freudianske del af Hitchcocks fanskare. Filmen er en slags mørk "To Catch a Thief". Emnet er det samme. En person har en fetish for en tyv. Mark ved at Marnie er en løgner og tyv, men ansætter hende alligevel. Marnie lider af nogle barndomsminder, der får hende til at frygte farven rød. Samtidig lider hun af en ugengældt kærlighed til moderen, der istedet har kastet sin kærlighed på en lille pige på vejen. Tydeligvis en lille Marnie.
Mænd er noget pak, man skal holde sig fra. Og det gør Marnie. Hun indtager den plads som en far normalt ville have, og derved bliver hun ikke bare frigid, men formentlig også lesbisk. I forhold til første manuskript ændrer Hitchcock, da også en af de oprindeligt to mandlige bejlere til en mand og en kvinde. Hun er svigerinde til Mark, der har mistet sin kone. Og vil meget gerne giftes med ham. Istedet for Mark er det altså snarere svigerinden der er Marnies potentielle elsker.
Efter at Mark og Marnie er blevet gift, vil Mark i seng med hende. Og til sidst er han klar til at voldtage hende. Hitchcock dæmper sig alligevel i frohold til sin manus-idé. Han lader os istedet få et fallos-sympol (vinduet mod havet), efter at Mark har flået hendes tøj af. Næste morgen er Marnie væk. Mark frygter at hun er sprunget overbord, men finder hende istedet i skibets swimmingpool ! - et tagisk råb om hjælp.
En af filmens bedste scener viser Hitchcock når han er bedst. Han gebruger fest-scenen fra "Notorious" og lader kameraet starter på tarppen, for så at køre ned og ned og ned, indtil vi er ved hoveddøren, der åbnes lige for øjnene af os. Og hvem kommer frem ? Manden der kan afsløre hele Marnies identitet. Klasse.
I en scene vil Marnie stjæle fra Marks kontor, hun lader døren til kontoret være åben, mens hun er der, og Hitchcock trækker sit kamera baglæns, så vi både kan se kontoret, og gangen. Her kommer så pludselig en rengøringsdame, og nu frygter man jo inderligt at Marnie bliver opdaget. Marnie opdager damen, og tager skoene op i sin jakke, og mens damen vender sig, lister Marnie afsted.
Men den ene sko, glider længere og længere ned, og så kan vi igen frygte at der vil ske noget. For Marnie ved det ikke, og pludselig falder skoen med et knald, og både Marnie og vi får et chok, men damen går bare videre - hun er nemli døv !
Hitchcock lader også Mark "psykoanalyserer" Marnie gennem en associationsleg. han må have ment at en rigtig analyse ville lægge for meget til filmens i forvejen lange spilletid. "Me Jane. You Freud", spørger Marnie.
"Marnies" stjerne er Hitchcock, der er mesterlig i denne film. Bernard Hermanns score - hans sidste hos Hitchcock - genial. Og også fotografen Robert Burkes og klipperen George Tomansine har deres sidste arbejde med Hicthcock. Hermann blev fyret under "Torn Curtain", mens både Burkes og Tomansini døde - Burkes indebrændte i sit hus.
Skuespillet: Sean Connery er fremragende, selvom han med sin skotske accent, ikke lyder som en fra Philidelphia (iøvrigt Grace Kellys fødeby) - synd at han ikke arbjedede mere med Hitchcock. Også mæreligt at Htchcock ikke tog yderligere anvendelse af den både talentfulde, og smukke Diane Baker. Især i betragtning af at hun efter Hitchcocks konens udsagn lignede Grace Kelly. Alan Napier, der spiller Marks far, er mest kendt som Alfred i den originale "Batman", og Bruce Dern debuterer i en lille - men skal det vise sig - aførende rolle.
Og så er der Tippi Hedren. Jeg er meget lidt begejstret for hende. Men hun er dog langt bedre end i "Fuglene", hvilket dog mest skyldes at Hictchcock er bedre. Men hun er alligevel i stand til at levere en solid præstaion, og det er ikke svært at tro at hun kunne være lesbisk. Men som inkarneret Grace Kelly fan, vil det pine mig for altid, at hun ikke kom med.
Til sidst løses gåden i Marnies barndomshjem, fortrængt skyldfølelse over et mord på en af moderens prostitutionskunder er årsagen. Men Marnie synes ikke parat til at indvie en mand i sit elskovs liv.
For som børnene synger ude på vejen: "Mother, mother, i am ill. Send for the doctor over the hill. Send for the doctor, send for the nurse. Send for the LADY with the alligator purse".
Ovenstående er de sidste sætninger i Hitchcocks sidste mesterværk. Den sidste store skæbnefortælling i hans karriere - og Marnie var syg fra starten.
Efter "Psycho" havde Hitchcock visse vanskeligheder ved at finde ud af, hvilken film han ville kaste sig over. Han ledte efter et projekt, der kunne udfordre ham, og samtidig give Grace Kelly sit comeback. Med Winston Grahams bog fandt han, hvad han søgte.
Joseph Stefano, der havde skrevet manuskriptet til "Psycho", blev sat til at bearbejde romanen, og samtidig aftalte Hictchcock og Grace Kelly - der nu var blevet fyrstinde - at optagelserne skulle finde sted i efteråret 1962. Men alt for tidligt kom oplysningerne ud, da den forståeligt begejstrede Hitchcock i et interview kaldte Grace Kellys sex-appeal den fineste i verden. Det var ikke noget Monacos befolkning var vild med. Og samtidig med oplysningerne om filmens emne - om en frigid kleptoman med psykiske skader - vakte det oprør i Monaco.
Til sidst måtte Grace Kelly meddele Hitchcock at det ikke kunne lade sig gøre. Hverken hun eller han kom over det. I både Hictchcocks og Grace Kellys biografier findes dele af den meget personlige brev-korrespondence mellem dem. "After all it was only a movie", slutter Hitchcock, men selvfølgelig var det meget mere.
Hitchcock droppede alt om "Marnie". Han ville ikke have nogen andre skuespillerinder. Og gik istedet igang med "Fuglene". Han finder interesse i en anden skuespillerinde, nemlig den unge Claire Griswold, der var gift med den senere betydelige instruktør Sydney Pollack, men hun bliver hurtigt opmærksom på Hitchcocks besiddertrang og evindelige forsøg på at genskabe Grace Kelly - og melder fra.
Derefter vælger Tippi Hedren at sige ja, hvilket kan virke mærkligt ovenpå, den fight der var mellem dem på "Fuglene", men hun kommer med i "Marnie"
Undervejs fyrer Hitchcock manuskriptforfatteren Evan Hunter, fordi han tøver med at skrive en voldtægtsscene i filmen. Og senere bliver Hitchcocks "Vertigo-trang" til at styre Hedren for meget, og efter at have kaldt Hitchcock fed, afbrydes al kontakt mellem dem. De kommunikerer fra da kun gennem tredjepart.
Al den omtale "Marnie" fik og har fået, har ofte skygget over filmens umiskendelige kvaliteter. Historien om Marnie, har ofte været mere intereressant end FILMEN "Marnie". Men som den betydelige filmkritiker Robin Wood har sagt: "Kan man ikke lide "Marnie" kan man ikke lide Hitchcock. Kan man ikke lide "Marnie" kan man slet ikke lide film"
"Marnie" kommer frem i en tid, hvor filmen er i oprør, og her kommer så en gammel mand med en film, der lige så godt kunne være lavet i 1940. Tung, psykoanalytisk, og lang. Bygget på montage teorien. Folks forventninger om en ny gyser som "Psycho" og "Fuglene" blev ikke indfriet. Og de mange historier om filmen dækkede over dens kvaliteter.
"Marnie" beskyldes for primitivisme - hvilket ingen anden Hitchcock film er beskyldt for. Blandt andet oser Marnies banrdomsgade af studieoptagelse. Og mange mener at Hitchcock sjuskede med arbejdet, for bevidst at ødelægge filmen.
Men man kan også se det som en stil. En slags drømmeagtig historie, der meget ofte vinder ved primitivismen.
Idag har "Marnie" fået oprejsning især i den Freudianske del af Hitchcocks fanskare. Filmen er en slags mørk "To Catch a Thief". Emnet er det samme. En person har en fetish for en tyv. Mark ved at Marnie er en løgner og tyv, men ansætter hende alligevel. Marnie lider af nogle barndomsminder, der får hende til at frygte farven rød. Samtidig lider hun af en ugengældt kærlighed til moderen, der istedet har kastet sin kærlighed på en lille pige på vejen. Tydeligvis en lille Marnie.
Mænd er noget pak, man skal holde sig fra. Og det gør Marnie. Hun indtager den plads som en far normalt ville have, og derved bliver hun ikke bare frigid, men formentlig også lesbisk. I forhold til første manuskript ændrer Hitchcock, da også en af de oprindeligt to mandlige bejlere til en mand og en kvinde. Hun er svigerinde til Mark, der har mistet sin kone. Og vil meget gerne giftes med ham. Istedet for Mark er det altså snarere svigerinden der er Marnies potentielle elsker.
Efter at Mark og Marnie er blevet gift, vil Mark i seng med hende. Og til sidst er han klar til at voldtage hende. Hitchcock dæmper sig alligevel i frohold til sin manus-idé. Han lader os istedet få et fallos-sympol (vinduet mod havet), efter at Mark har flået hendes tøj af. Næste morgen er Marnie væk. Mark frygter at hun er sprunget overbord, men finder hende istedet i skibets swimmingpool ! - et tagisk råb om hjælp.
En af filmens bedste scener viser Hitchcock når han er bedst. Han gebruger fest-scenen fra "Notorious" og lader kameraet starter på tarppen, for så at køre ned og ned og ned, indtil vi er ved hoveddøren, der åbnes lige for øjnene af os. Og hvem kommer frem ? Manden der kan afsløre hele Marnies identitet. Klasse.
I en scene vil Marnie stjæle fra Marks kontor, hun lader døren til kontoret være åben, mens hun er der, og Hitchcock trækker sit kamera baglæns, så vi både kan se kontoret, og gangen. Her kommer så pludselig en rengøringsdame, og nu frygter man jo inderligt at Marnie bliver opdaget. Marnie opdager damen, og tager skoene op i sin jakke, og mens damen vender sig, lister Marnie afsted.
Men den ene sko, glider længere og længere ned, og så kan vi igen frygte at der vil ske noget. For Marnie ved det ikke, og pludselig falder skoen med et knald, og både Marnie og vi får et chok, men damen går bare videre - hun er nemli døv !
Hitchcock lader også Mark "psykoanalyserer" Marnie gennem en associationsleg. han må have ment at en rigtig analyse ville lægge for meget til filmens i forvejen lange spilletid. "Me Jane. You Freud", spørger Marnie.
"Marnies" stjerne er Hitchcock, der er mesterlig i denne film. Bernard Hermanns score - hans sidste hos Hitchcock - genial. Og også fotografen Robert Burkes og klipperen George Tomansine har deres sidste arbejde med Hicthcock. Hermann blev fyret under "Torn Curtain", mens både Burkes og Tomansini døde - Burkes indebrændte i sit hus.
Skuespillet: Sean Connery er fremragende, selvom han med sin skotske accent, ikke lyder som en fra Philidelphia (iøvrigt Grace Kellys fødeby) - synd at han ikke arbjedede mere med Hitchcock. Også mæreligt at Htchcock ikke tog yderligere anvendelse af den både talentfulde, og smukke Diane Baker. Især i betragtning af at hun efter Hitchcocks konens udsagn lignede Grace Kelly. Alan Napier, der spiller Marks far, er mest kendt som Alfred i den originale "Batman", og Bruce Dern debuterer i en lille - men skal det vise sig - aførende rolle.
Og så er der Tippi Hedren. Jeg er meget lidt begejstret for hende. Men hun er dog langt bedre end i "Fuglene", hvilket dog mest skyldes at Hictchcock er bedre. Men hun er alligevel i stand til at levere en solid præstaion, og det er ikke svært at tro at hun kunne være lesbisk. Men som inkarneret Grace Kelly fan, vil det pine mig for altid, at hun ikke kom med.
Til sidst løses gåden i Marnies barndomshjem, fortrængt skyldfølelse over et mord på en af moderens prostitutionskunder er årsagen. Men Marnie synes ikke parat til at indvie en mand i sit elskovs liv.
For som børnene synger ude på vejen: "Mother, mother, i am ill. Send for the doctor over the hill. Send for the doctor, send for the nurse. Send for the LADY with the alligator purse".
29/04-2003
