Skrøbeligt men flot korthus

Hold kæft hvor var der mange smukke og gribende scener...især flyet og limosinescenerne i byen. Den var visuelt fantastisk og havde en fed stemning, men slutningen ødelagde meget for mig.
Fra scenen hvor klonerne bliver skudt går det kraftigt ned af bakke, alene af den grund af Vinterberg gerne vil bruge kulden i verden som metafor for kulden i mennesket, men har pjækket for meget i fysik, aldrig været udenfor en dør i frostvejr, eller bare har opgivet al sund fornuft.
Jeg er ikke typen som sidder og råber op om det urimlige i at man f.eks. i Star Wars kan høre rumskibene ude i rummet, men i denne film kunne man simpelthen ikke se bort fra det latterlige i at de stod af toget i deres fine sko uden huer eller handsker. Hvis de så i det mindste havde kunne spille at de frøs lidt mere overbevisende, kunne det have været okay. Folk som står i sne og frostgrader og dårligt tøj opføre sig simpelthen ikke som de to tossede hovedpersoner. Måske hvis sneen ikke havde været så tydelig kunstig kunne det have hjulpet...det er altså ikke nok at male folks kinder blå, når de ikke gider spille forfrosne lidt mere overbevisende.
Det er en detalje ja, men slutningen var for mig så åbentlyst tåbelig, at jeg ikke havde noget tilovers for at de frøs ihjel midt i plasticsneen.
Det med at alting frøs og tyngdekraften var omvendt var tilgengæld fedt nok, hvis det istedet var blevet gjort ordentligt. De blev ved med at snakke om sne og kulde i Uganda, men det var der intet af på billederne. At alting skulle fryse på et par minutter var en meget fed idé, men jeg kunne ikke se hvad det skulle gøre godt for...Men hvis man kunne glemme alt hvad man har lært i skolen, var det da meget underholdende...hvis man ikke kunne glemme det, var det blot møgirriterende at Vinterberg undervuderer sit publikums fornuft så groft.

Men igen...modig film med mange stærke scener.