Hvor er kunsten Woo????

For at skabe en kode, som japanerne ikke kunne knække, brugte amerikanerne et lille korps af indianerne, der brugte en kode på deres eget sprog - en kode der var umulig at bryde, med mindre en af indianerne faldt i japanernes hænder. Nicolas Cage spiller marinesoldaten, der får til opgave at beskytte en af de kodetalende indianere med sit liv - Nicolas Cage er villig til at dræbe pga koden.

Filmens indledning er mildt sagt katastrofalt dårlig, som desværre ikke giver os nok oplysninger omkring filmens tema/hensigt. Og derefter bliver filmen meget forvirrende, indtil der går godt og vel 30 minutter, så begyndte historien at hænge nogenlunde sammen, men stadigt uden de stor visioner fra mesteren John Woo.

John Woo var mere interesseret i, at fylde filmen med bulder og brag og massere af larmende ramasjang, i stedet for at bruge noget krudt på historien og den virkelige skildring af krigen. Og så bliver filmen automatisk en ren Arnold/Sylvester stil, fra start til slut, med bulder og brag, som ikke giver ret meget mening.

Slutningen har heller ikke bestået denne prøve, slutningen bliver alt alt for urealistisk og utroværdig, at det rent faktisk er synd for Woo. Denne film som skulle have været baseret på virkelige begivenheder, udvikler sig til at være en langtrukken og kedelig Rambo 4.

Actionscenerne er virkelige elendige og urealistiske, som hører ingen steder hjemme i en krigsfilm. På et tidspunkt ser man et skib som skyder på landmarken, og på filmen viser de få scener som enten er taget fra en dokumentarfilm eller nyheder. Meget dårlig blanding må jeg sige. Blod, indvolde, gru, rædsel, æstetiske og nærbilleder af krigens helvede, finder men absolut ikke i Windtalkers.

Lydbilledet er virkelig under middel og mere til. Lydbilledet skulle meget gerne fortolke stemninger og følelser, identificerer genstande og bevægelser, viderebringer samtaler og frem for alt det vigtigste en krigsfilm kan have på lydbilledet, det er at forstærke dramatiske optrin. Ingen af de begreber formår at gå op i en stor enhed, som er fuldstændigt uforståeligt fra en mand som Woo, som næsten har opfundet lydbilledet i hans tidligere film.

Symbolsprog/metafor er også løbet tør for Woo. Det har Woo haft meget succes med i hans tidligere film, hvor metafor er en visualisering af en central ide i handlingen ved hjælp af billeder og symboler - Metafor henviser altid til noget helt andet end det, den egentlig er. Alle kan genkende Woos due symbolik, og han bruger duer meget ofte for at symbolisere godt og ondt.

Jeg havde faktisk ikke de store forventninger til denne film, selvom jeg virkelig elsker at se Woos film, og i mine øjne er han den bedste til at lave kunstneriske actionfilm. Han har bevist det gang på gang. Men jeg kunne desværre ikke forestille mig Woo og krigsfilm, fordi jeg vidste på en mærkelige vis, at han ville lave en hårdtpumpet krigsfilm ud af den virkelige begivenhed.

Filmen kan slet slet ikke sammenlignes med mesterværker som "Saving private ryan" og ikke for at nævne "Black Hawk Down". Jeg vil faktisk giver et råd til Hollywood, og det er at, når de næste gang skal lave en krigsfilm baseret på virkelige hændelser, så skal de sørge for, hvem de giver rettighederne til - jeg kan kun anbefale Spielberg eller Ridley Scott/Bruckheimer.