Aaliyah The Damned
2.0
Vampyren Lestat (Townsend) vågner efter mange år op, og beslutter sig til at blive rockstjerne og få vampyrracen frem i offentligheden. Noget ikke alle vampyrer er enige i, og endnu flere problemer opstår, da en vampyrdronning (Aaliyah) også rejser sig fra graven og vil ødelægge kloden.
Man kan måske vælge at se denne vampyrfilm, bygget på Anne Rices bog, som en efterfølger til “Interview With The Vampire: The Vampire Chronicles” fra 1994, hvor det er Tom Cruise der spiller Lestat. Men kronologisk passer handlingen så ikke helt, da man i den første film ser Lestat befinde sig i USA anno 1994, mens han i denne her nye film, har sovet i flere hundrede år og for første gang vågner op til vores moderne tidsalder. Det er nu heller ikke et must at have set Cruise-filmen for at følge med her, måske endda tværtimod vil det kunne forvirre nogle mennesker, at se denne som en rigtig efterfølger.
Men lige meget, for filmen har ikke meget at byde på. Handlingen, der måske egner sig til bog, fremstår her tyndbenet og rodet i en ujævnt iscenesat film af instruktør Rymer, der også lavede den rædselsfulde “Perfume” og den anmelderroste “Angel Baby”. Historien er ingenlunde det mindste uhyggelig, og det meste af tiden er den ofte underligt apatiske affære dybt uinteressant.
Townsend der oprindeligt var hyret til at spille Aragorn i “The Lord Of The Rings”, men sprang fra (eller blev fyret?) kort tid inde i produktionen på grund af “kreative uoverensstemmelser” (gudskelov for det, så fik Viggo Mortensen rollen, det var et godt bytte), er måske ikke helt så kedelig i hovedrollen, som man bilder sig ind ved første øjekast. Men alligevel virker enten han eller personen han spiller for indholdsløs i sidste ende, der kommer aldrig det frem man sidder og venter på. Tom Cruise var i øvrigt tilbudt rollen først, men sagde nej og siden hyrede man Wes Bentley, men han sprang fra.
For sangerinden Aaliyah blev det sidste rolle i en kort karrierer som skuespiller (og egentlig også som sanger, selv om den var noget længere, da hun kom frem i en tidlig alder), da hun døde i alt for ung en alder af bare 22 år i et tragisk flystyrt (er flystyrt ikke altid tragiske?). Personligt er hendes musik aldrig faldet i min smag, og i hendes eneste anden filmrolle i “Romeo Must Die” var hun ikke god. Men her vil jeg alligevel tillade mig at rose hende, hun forstår altså at bevæge sig så det gør noget, og selv om hendes præstation måske ikke er en pris værdig, så overraskede hun i hvert fald mig. Hun var langt bedre end jeg havde troet muligt og hatten af for det, som desværre blev hendes sidste rolle på film (hun var hyret til at skulle medvirke i de nye “Matrix”-film, jeg ved ikke om hun nåede at indspille nogle scener til dem, men altså så ikke nok til det kunne bruges).
Man kan måske vælge at se denne vampyrfilm, bygget på Anne Rices bog, som en efterfølger til “Interview With The Vampire: The Vampire Chronicles” fra 1994, hvor det er Tom Cruise der spiller Lestat. Men kronologisk passer handlingen så ikke helt, da man i den første film ser Lestat befinde sig i USA anno 1994, mens han i denne her nye film, har sovet i flere hundrede år og for første gang vågner op til vores moderne tidsalder. Det er nu heller ikke et must at have set Cruise-filmen for at følge med her, måske endda tværtimod vil det kunne forvirre nogle mennesker, at se denne som en rigtig efterfølger.
Men lige meget, for filmen har ikke meget at byde på. Handlingen, der måske egner sig til bog, fremstår her tyndbenet og rodet i en ujævnt iscenesat film af instruktør Rymer, der også lavede den rædselsfulde “Perfume” og den anmelderroste “Angel Baby”. Historien er ingenlunde det mindste uhyggelig, og det meste af tiden er den ofte underligt apatiske affære dybt uinteressant.
Townsend der oprindeligt var hyret til at spille Aragorn i “The Lord Of The Rings”, men sprang fra (eller blev fyret?) kort tid inde i produktionen på grund af “kreative uoverensstemmelser” (gudskelov for det, så fik Viggo Mortensen rollen, det var et godt bytte), er måske ikke helt så kedelig i hovedrollen, som man bilder sig ind ved første øjekast. Men alligevel virker enten han eller personen han spiller for indholdsløs i sidste ende, der kommer aldrig det frem man sidder og venter på. Tom Cruise var i øvrigt tilbudt rollen først, men sagde nej og siden hyrede man Wes Bentley, men han sprang fra.
For sangerinden Aaliyah blev det sidste rolle i en kort karrierer som skuespiller (og egentlig også som sanger, selv om den var noget længere, da hun kom frem i en tidlig alder), da hun døde i alt for ung en alder af bare 22 år i et tragisk flystyrt (er flystyrt ikke altid tragiske?). Personligt er hendes musik aldrig faldet i min smag, og i hendes eneste anden filmrolle i “Romeo Must Die” var hun ikke god. Men her vil jeg alligevel tillade mig at rose hende, hun forstår altså at bevæge sig så det gør noget, og selv om hendes præstation måske ikke er en pris værdig, så overraskede hun i hvert fald mig. Hun var langt bedre end jeg havde troet muligt og hatten af for det, som desværre blev hendes sidste rolle på film (hun var hyret til at skulle medvirke i de nye “Matrix”-film, jeg ved ikke om hun nåede at indspille nogle scener til dem, men altså så ikke nok til det kunne bruges).
09/05-2003
