- hvad vi andre ikke så

3.0
Ridley Scott er en mærkelig instruktør. Eller desværre en normal instruktør ! Han svinger nemlig utrolig meget i sin produktion. Ude af stand til at holde det niveau han ind imellem sætter. "Someone to watch over me" turde ligge i midten af hans film.

Grundidéen lover godt: Her har vi temaet til en højspændt romantisk thriller, men filmen bliver aldrig hverken romantisk eller spændende, hvilket jo må kaldes et betydeligt problem. Til gengæld underholder filmen mildt, og man kan ikke sætte en finger på dens professionelisme, der er Hollywood mainstream.

Udover at manuskriptet er tyndt, er et af problemerne nok især Tom Berenger. Han gør det udmærket, men er en så middelmådig skuespiller at han ikke interesserer. Film som denne er i høj grad båret af skuespillernes karisma - og her slår Berenger ikke til. En Harrison Ford ville derimod have kunnet trække niveauet op.

Både Mimi Rogers og Lorraine Bracco gør det fint. Men ellers er det en jævn film, der ikke kan undgå at skuffe lidt. Til gengæld kan man nyde Rogers` lejlighed - Sjældent har en indretningsarkitekt vist på film fået så ødselt luksuriøst udstyr til rådighed !