Bravo George Clooney
5.0
Så kom ”Confessions of a dangerous mind” endelig til Danmark. Er forventningerne så indfriet? Det må jeg svare ja til. Det er en fremragende instruktør debut af George Clooney, og et stort gennembrud af Sam Rockwell. George udviser ferm originalitet og holder interessen fanget med en legesyg stil, der gør brug af freeze-frames, fastmotion samt kontrast fyldte billeder (nogle steder er farverne trukket helt ud, andre steder pastil farver…godt man har fået colorgrading) Men det er også nogle ”heftige” drenge, som Clooney har fået lov af lege med. Det er fotografen - Newton Thomas Sigel (X-MEN 1+2, Three Kings, The Usual Suspects) Den Oscar vindende klipper – Stephen Mirrione (Traffic, Ocean’s 11) og en af verdens bedste manuskript forfattere - Charlie Kaufman. En håndfuld meget talentfulde skuespillere som f.eks. Julia Roberts, Drew Barrymore, Rutger Hauer (i kærligt gensyn) Maggie Gyllenhaal samt en række sjove cameos af Clooneys venner Brad Pitt, Matt Damon og Richard Kind (Spin City) Sam Rockwell er et fund som Chuck Barris, selvglad og charmerende. Han formår meget overbevisende af gå fra den lår klappende og ironiske TV - Barris, til en depressiv og dyster off camera - Barris. Det er en skandale at Rockwell ikke blev Oscar eller Golden Globe nomineret for denne præstation. Det hænger nok sammen med, at Chuck Barris ikke ligefrem er samme forbillede, som f.eks. John Nash eller Ali er det. Vi kan så trøste os med, at Sam fik sølvbjørnen under Berlin Filmfestivalen. Da det er en - dazzling performance. ”Confessions of a Dangerous Mind” er en bizar, surrealistisk, original, kærlig og aldeles fremragende film. Hatten af for den sympatiske Georgie-dreng. Sikken en instruktørdebut!
15/05-2003