Bad Moneymaker
1.0
To politimænd (Smith, Lawrence) passer på et vidne (Leoni), mens de efterforsker et sag om stjålen narko.
Dybt forudsigelig og enormt langtrukken actionkomedie, holdt i grelle gule (og irriterende) farver.
Replikkerne er ofte latterlige og består mest af dårlige one-liners, mens resten lyder som om manuskriptforfatteren aldrig har hørt to mennesker tale sammen. Det er hyped, lidt for smart og lefler for meget for det ungdommelige til min smag, uden at have meget andet substans, og så holder det ikke.
Den tynde handling byder på enkelte solide, men ikke rigtigt gode actionscener, men slet ikke nok til at det burde kunne tilfredsstille ægte actionfans, i en film med en alt for lang spilletid på næsten to timer (den burde højst have varet 85 minutter).
Hele produktionen kan ikke kaldes andet end et udstillingsvindue for Smith og Lawrence og en typisk pengemaskine for de to producenter, Bruckheimer og Simpson.
Jeg indrømmer, jeg kedede mig første gang jeg så den frivilligt, da den kom frem. Jeg kedede mig da jeg lidt tvunget, så den anden gang et par år efter (på vej på skiferie i Frankrig), og da jeg her tredje gang så den på opfordring (en prøvede at bilde mig ind, at jeg nok slet ikke ville finde den så dårlig endda, hvis jeg genså den og gav den en chance. Mand, tog han fejl - you know who you are) blev jeg blot bekræftet i, at den ikke har meget at byde på.
Efterfølges af “Bad Boys II”.
Dybt forudsigelig og enormt langtrukken actionkomedie, holdt i grelle gule (og irriterende) farver.
Replikkerne er ofte latterlige og består mest af dårlige one-liners, mens resten lyder som om manuskriptforfatteren aldrig har hørt to mennesker tale sammen. Det er hyped, lidt for smart og lefler for meget for det ungdommelige til min smag, uden at have meget andet substans, og så holder det ikke.
Den tynde handling byder på enkelte solide, men ikke rigtigt gode actionscener, men slet ikke nok til at det burde kunne tilfredsstille ægte actionfans, i en film med en alt for lang spilletid på næsten to timer (den burde højst have varet 85 minutter).
Hele produktionen kan ikke kaldes andet end et udstillingsvindue for Smith og Lawrence og en typisk pengemaskine for de to producenter, Bruckheimer og Simpson.
Jeg indrømmer, jeg kedede mig første gang jeg så den frivilligt, da den kom frem. Jeg kedede mig da jeg lidt tvunget, så den anden gang et par år efter (på vej på skiferie i Frankrig), og da jeg her tredje gang så den på opfordring (en prøvede at bilde mig ind, at jeg nok slet ikke ville finde den så dårlig endda, hvis jeg genså den og gav den en chance. Mand, tog han fejl - you know who you are) blev jeg blot bekræftet i, at den ikke har meget at byde på.
Efterfølges af “Bad Boys II”.
18/05-2003
