For meget ballade!
4.0
Et påtrængende, stort og voldsomt epos om Vietnamkrigen, hvis autenticitet styrkes af, at instruktøren (Oliver Stone) selv har deltaget i krigen. Den 19-årige Chris (Charlie Sheen) ankommer i september 1967 til Vietnam. Det er helt hen i skoven for ham, og mødet med krigens gru og trøstesløshed og især med to vidt forskellige sergenter i spidsen, mærker ham altid. Begge er veteraner og elitesoldater, men sergent Elias har bevaret en menneskelighed, mens sergent Barnes (Tom Berenger) er på vej i et mørke, hvor alt er ligegyldigt for ham - han føler sig ikke i live.
Noget forvirrende start/indledning på filmen, hvor vi endnu engang ikke bliver præsenteret for, hvad der sker og hvor man er i verden. Langtrukken og små kedelig start på filmen, at der rent faktisk går temmelig lang tid, før der sker noget.
Udmærket skildring af personerne i filmen ( I modsætning til Kaspers flotte indlæg), men det eneste der halter er, at det bliver FOR meget, og i sidste ende bliver det ren hygge/småsnakke og ryge-hash fest. Oliver Stone har sikkert lagt mere vægt på, at sprænge tingene i luften, i stedet for at skabe en autentisk skildring af krigen. Så filmen for mig er langt fra realistisk og virkelighedsnær, men snarere noget der minder om "Rambo" film. Filmen formår simpelthen ikke at vise krigens helvede og realisme, så derfor blev det for mig en ren underholdning og popkorn aften.
Men på trods af nogle hårde ord fra mig om filmen, så har filmen alligevel nogle kvaliteter. En vellykket produktion, hvor billeder, farver og lydeffekter går flot op, dog uden at imponere.
Der spilles utroligt godt, især af Tom Berenger og Charlie Sheen, men Dafoe gør det heller ikke dårligt. Så et troværdigt billede af personlighederne, i en ellers tynd krigsfilm. For resten er der et hav er kendte skuespiller, blandt andet Johnny Depp, som man ikke ser ret meget til.
Mine to yndlingskrigsfilm er stadigvæk "Black Hawk Down" og "Saving Private Ryan", og jeg er bange for, at man laver mindre gode krigsfilm for tiden, og nu tænker jeg selvfølgelig på den seneste krigsfilm fra Hollywood, "Windtalkers". "Platoon" er sikkert en film mange vil huske, den er også pæn gammel, så det er forståeligt nok. Men jeg holder mig nu alligevel til Spielbergs og Ridleys mesterværker.
Noget forvirrende start/indledning på filmen, hvor vi endnu engang ikke bliver præsenteret for, hvad der sker og hvor man er i verden. Langtrukken og små kedelig start på filmen, at der rent faktisk går temmelig lang tid, før der sker noget.
Udmærket skildring af personerne i filmen ( I modsætning til Kaspers flotte indlæg), men det eneste der halter er, at det bliver FOR meget, og i sidste ende bliver det ren hygge/småsnakke og ryge-hash fest. Oliver Stone har sikkert lagt mere vægt på, at sprænge tingene i luften, i stedet for at skabe en autentisk skildring af krigen. Så filmen for mig er langt fra realistisk og virkelighedsnær, men snarere noget der minder om "Rambo" film. Filmen formår simpelthen ikke at vise krigens helvede og realisme, så derfor blev det for mig en ren underholdning og popkorn aften.
Men på trods af nogle hårde ord fra mig om filmen, så har filmen alligevel nogle kvaliteter. En vellykket produktion, hvor billeder, farver og lydeffekter går flot op, dog uden at imponere.
Der spilles utroligt godt, især af Tom Berenger og Charlie Sheen, men Dafoe gør det heller ikke dårligt. Så et troværdigt billede af personlighederne, i en ellers tynd krigsfilm. For resten er der et hav er kendte skuespiller, blandt andet Johnny Depp, som man ikke ser ret meget til.
Mine to yndlingskrigsfilm er stadigvæk "Black Hawk Down" og "Saving Private Ryan", og jeg er bange for, at man laver mindre gode krigsfilm for tiden, og nu tænker jeg selvfølgelig på den seneste krigsfilm fra Hollywood, "Windtalkers". "Platoon" er sikkert en film mange vil huske, den er også pæn gammel, så det er forståeligt nok. Men jeg holder mig nu alligevel til Spielbergs og Ridleys mesterværker.
19/05-2003
