På Grænsen Til Det Ukendte

Ung kvinde (Watts) er lige flyttet til Los Angeles for at blive skuespiller. Hun skal bo i sin tantes lejlighed, mens tanten er bortrejst, men opdager at en kvinde (Harring) med hukommelsestab befinder sig i lejligheden. Hun prøver at hjælpe den fortabte kvinde, men er alt for det lader til at være.

Jeg indrømmer, jeg har aldrig hørt til en af dem der savler når der kommer en ny Lynch film, men jeg måtte alligevel lade spyttet løbe da jeg så denne sært dragende og udfordrende thriller, hvis man kan kalde den det (eller burde man sige kærlighedsfilm).

Den meget tilsigtet forvirrende historie byder på mange spørgsmål, og kun få svar og de svar man får er mere eller mindre alle flertydige, og svære at få øje på, så der skal følges godt med og alle sanser skal bruges for at få styr på bare lidt af hvad der foregår.

Der er mange fortolkningsmuligheder, og fortællingen tvinger en til at bruge de små grå og provokerer en på en intellektuel måde, men hvem kan sige hvad der er rigtigt eller forkert i en film der bevæger sig på grænsen mellem drøm og virkelighed.

Jeg er ikke selv fundet frem til et entydigt svar om hvad det går ud på sådan helt nøjagtigt, og måske er det slet ikke muligt i en film der må sætte sig fast på de fleste og optage dem i mindste et par dage, for at se om man kan få styr på tingene. Men med risiko for at skrive noget, som andre måske har skrevet mange gange (eller at få hug af alle de Lynch eksperter her på Scope) vil jeg give mit bud på en fortolkning.

Jeg opfatter historien sådan, at en ung pige kommer til Los Angeles med drømme om at blive berømt skuespiller, men i stedet ender hun som elskerinde (luder) for en rig kvinde (hendes tante måske, så kan hendes selvmord også forklares med et incestuøst forhold?), som hun måske, måske ikke har mødt som vi ser det i filmen. Men i desperation over, at tingene ikke går som hun havde drømt om, er hun psykisk ved at bryde sammen, måske er hun tillige psykopatologisk eller på stoffer (måske begge dele) og ender med at tage sit liv. Det kan også være at tolkningen er mere i retning af, at pigen kommer til Los Angeles, igen for at blive rig og berømt skuespiller, indleder et forhold til en rig kvinde, som hun forelsker sig i (eller prøver at udnytte til at slå igennem med). Men da den rige kvinde gør forholdet fordi (og måske ikke har skaffet hende adgang til berømmelsen), får hun hende myrdet, og på grund af sin egen dårlige samvittighed, begår hun selvmord.

Der er stadig mange løse ender og ubesvarede spørgsmål, men da jeg opfatter at det meste af historien forgår enten lige mellem liv og død hos en, på en eller anden måde, uligevægtig ung kvinde, eller hos en kvinde der er skæv af stoffer, så er det måske slet ikke meningen at disse spørgsmål og løse ender skal give mening og svar, men mere opfattes som de ubesvarede og ofte uforklarlige ting man møder i sine egne drømme og ligende. Jeg indrømmer dog, at der måske er lige et par drejninger for meget til min smag, men det er småting i en fremragende produktion og mesterligt iscenesat historie.

Største skuffelse for mig var nok skuespillet, som jeg havde forventet mig mere af. Ikke at det var direkte dårligt, det var blot ikke altid helt så godt som jeg havde troet af en berømt instruktør som Lynch. Watts og Harring er nu alligevel et godt valg til de to bærende roller, de fungerer ganske fint. Watts virker både overbevisende som naiv ungpige og som senere jaloux lesbisk elsker, og Harring gør det okay som fortabt kvinde og sexy forfører, hun ser brandgodt ud og de lesbiske scener mellem disse to kvinder, er noget af det mest frække jeg endnu husker at have set i en spillefilm, uden at det bliver vulgært eller kaster det hele i hovedet på en (men tæt på).

Men en film som for mig var en positiv overraskelse, selv om jeg ikke ligefrem forventede den var dårlig, så havde jeg ikke regnet med denne spændende udfordring, men mere en gang sær tågesnak uden så meget indhold.