ærlig, smuk og morsom

Ualmindeligt god film af Lukas Moodyson. I modsætning til de andre anmeldere her, hvad jeg kan fornemme, er jeg ikke teenager. Men derimod 27 år og mand, hvilket vel ikke er de bedste forudsætninger for at synes om en film om to teenagetøsers forelskelse i hinanden.
Men dette er ikke en ungdomsfilm som nogen andre, den handler om det der er vigtigst i livet, kærlighed, det at finde sig selv i kærligheden og turde stå ved hvad man føler. Det er ikke let, specielt ikke hvis man er populær og ens følelser stærkt strider imod hvad der nu er tilladeligt i kliken.
Det at bo i "Fucking jävla kuk Åmål" har aldrig været nemt for unge med trang til at udforske livet og have mod til at vise hvem man er. Agnes kan ikke komme ind i omgangskredsen på skolen hvor alle kender hinanden, og Elin kan ikke slippe ud af popularitetens kvælertag, hvor hvert af hendes trin bliver fulgt. Den dokumentarfilmsagtige klipning, skuespillet og et eller andet overjordisk indgreb, får denne film til at virke så hudløst ærlig og virkelig at man tror det er løgn.
Skuespillet og instruktionen i Fucking Åmål er intet mindre end formidabelt, de to skuespillerinder Alexandra Dahlström og Rebekka Liljeberg spiller eminent og indlevet, med følelserne uden på tøjet. Og de er tilmed umådeligt yndige.
Jeg vil anbefale denne film til enhver der vil se en film der går lige i hjertet og efterlader en med en følelse af glæde og en trang til at spole tilbage og se den igen med det samme. Det gjorde jeg og jeg har ikke set den for sidste gang endnu.
Det eneste der kan irretere mig lidt er at Moodyson har været så provokerende at slutte filmen så tidligt, man længes efter en 2'er. Men på den anden side er det jo ikke American Pie, det er et kunstværk som kan tillade sig at slutte når den vil.