Fremragende

Efter at hans forlovede har vraget ham til fordel for en anden og begge hans forældre er gået bort, bestemmer bogholder William Blake at forlade Celeveland for at drage vest på. Turen går til byen Machine, jernbanens endestation - at the end of the line, som det så profetisk hedder. Her er han blevet lovet en stilling på byens metalværk. Det bliver der nu imidlertid ikke noget af, for stillingen er besat til anden side, da han endelig kommer frem. Efter ud på natten at være blevet rodet ind i en fatal duel, flygter William, dødeligt såret, ud i vildnisset. Her møder han den bemærkelsesværdige indianer Nobody, der straks forveksler William med den visionære, engelske digter med hvem han deler navn, men om hvem William aldrig har hørt – endsige læst. Imidlertid viser det sig, at William under skyderiet i Machine ikke alene har dræbt metalværkførerens søn, men også – hvad værre er – har stjålet hans yndlingshest, da han flygtede fra byen. Derfor sættes ikke mindre end tre dusørjægere på sporet af ham. På flugt og på rejse ud i den ukendte, ondskabsfulde og kaotiske verden, der venter ham i vildnissets ingenmandsland, bringes William, ledsaget af Nobody - i en samtidig gradvis opløsning og spirituel vækkelse - til at indse den skrøbelighed, der definerer de levendes rige, alt imens livet langsomt løber ud af ham. ”Some are born to sweet delight. Some are born to endless night”, som Williams navnebroder har udtrykt problemstillingen. Filmens tranceagtige, hypnotiske kvalitet fremhæves endvidere af Neil Youngs storslåede soundtrack og Robby Müllers blændende, atmosfærefulde sort/hvide fotografering (tidligere kendt fra Müllers samarbejde med bl.a. Wim Wenders og Lars von Trier). Hertil kommer skuespillet, der, foruden de velspillede hovedroller, byder på en perlerække af birolle-præstationer.