Hvor Er Dramatikken?
3.0
På trods(eller måske på grund) af det sædvanlige eftertrykkelige håndelag i actionsekvenserne, var det ganske svært at lade sig rive med af denne altfor standardiserede toer.
Filmens hovedpersoner er blevet til urørlige og usårlige ikoner, Neo er blevet ca lige så interessant som Superman og alle personer omkring dem portrætteres med samme tilsyneladende ugidelighed, til fordel for en målrettet trasken videre ud af en uengageret historiesti der uden tvivl blev kortlagt mens brdr W stadig var teenagere.
Alt dette kunne man måske have forventet, efter 1'erens ret endegyldige slutning, med en Neo som nu, en gang for alle, er blevet til en gud inden for rammerne af Matrix.
Det virkeligt frustrerende er at historien faktisk indeholder scener, personer, åbenbaringer og hændelser som godt Kunne have fungeret dramatisk og medrivende.
[SPOILER]
Tag f.eks. Arkitektens afsløring af at Neo bare er en brik i et spil om at kontrollere og dirigere menneskets uperfekte, og dermed noget nær utæmmelige psyke. Hvorfor kommer den scene så sent i filmen; og hvorfor reagerer Neo slet ikke? Hvor dramatisk Kunne det ikke have været til sammenligning, hvis den scene havde været ½ time inde i filmen, og Neo havde spenderet resten af filmen med at kæmpe med sin egen vaklende og pletvise tro på sig selv og sin rolle som Frelser/sagesløs Antikrist; altimens han og besætningen fra Nebukadnezer havde Agent Smith, og/eller diverse andre løsrevne programmer i hælene i en stadig mere desperat kamp for at vinde kontrollen over sig selv og Matrixets tilsyneladende paradox....
Ideen er jo bare en af mange muligheder man kunne have brugt; sikkert er det at historien som den fremstår alt i alt er en ret skuffende og fantasiløs bedrift af brdr Wachowski. Elementer i filmen er dog stadig underholdende og tankevækkende, hvorfor den trods alt fortjener sine 3-4 stjerner.
Filmens hovedpersoner er blevet til urørlige og usårlige ikoner, Neo er blevet ca lige så interessant som Superman og alle personer omkring dem portrætteres med samme tilsyneladende ugidelighed, til fordel for en målrettet trasken videre ud af en uengageret historiesti der uden tvivl blev kortlagt mens brdr W stadig var teenagere.
Alt dette kunne man måske have forventet, efter 1'erens ret endegyldige slutning, med en Neo som nu, en gang for alle, er blevet til en gud inden for rammerne af Matrix.
Det virkeligt frustrerende er at historien faktisk indeholder scener, personer, åbenbaringer og hændelser som godt Kunne have fungeret dramatisk og medrivende.
[SPOILER]
Tag f.eks. Arkitektens afsløring af at Neo bare er en brik i et spil om at kontrollere og dirigere menneskets uperfekte, og dermed noget nær utæmmelige psyke. Hvorfor kommer den scene så sent i filmen; og hvorfor reagerer Neo slet ikke? Hvor dramatisk Kunne det ikke have været til sammenligning, hvis den scene havde været ½ time inde i filmen, og Neo havde spenderet resten af filmen med at kæmpe med sin egen vaklende og pletvise tro på sig selv og sin rolle som Frelser/sagesløs Antikrist; altimens han og besætningen fra Nebukadnezer havde Agent Smith, og/eller diverse andre løsrevne programmer i hælene i en stadig mere desperat kamp for at vinde kontrollen over sig selv og Matrixets tilsyneladende paradox....
Ideen er jo bare en af mange muligheder man kunne have brugt; sikkert er det at historien som den fremstår alt i alt er en ret skuffende og fantasiløs bedrift af brdr Wachowski. Elementer i filmen er dog stadig underholdende og tankevækkende, hvorfor den trods alt fortjener sine 3-4 stjerner.
25/05-2003
