- Skræmmende mesterværk -

6.0
Gyseren over dem alle.

”The Shining” udspiller sig på et vinterlukket hotel, hvor Jack Torrance (Jack Nicholson) har bosat sig sammen med sin familie for at passe stedet, inden sæsonen starter igen. Jack kan her få ro omkring sit arbejde som forfatter, eftersom hotellet er totalt afskåret fra omverdenen. Men isolation kan gøre frygtelige ting ved folk.

Vi er her vidne til en gyser, der aldrig vil blive glemt, om end man ville ønske, det var muligt pga. den grufulde historie. Filmen efterlader sig et blodigt spor både på nethinden og i sindet. ”The Shining” er uden tvivl en af filmhistoriens mest skræmmende forestillinger, og den forstår modsat mange andre gysere, at billedliggøre ondskaben. Kronen på værket er skuespilspræstationerne - de er eminente. Jack Nicholson har her skrevet sig ind i filmhistorien med en uhyggelig overbevisende præstation.

Med buldrende advarselsklokker har Stanley Kubrick chokeret verden med sit måske bedste værk. ”The Shining” er gyseren, du aldrig helt kommer dig over. Skræmmende flot.
Ondskabens hotel