Stakkels Stu

3.0
''Phone Booth" er en film om hvor svært det kan være at komme ud af den rolle, som mennesker vælger at leve i og som forstærkes for hver dag, den rolle bliver spillet. Uanset om du er blevet anbragt der eller du selv har gjort det.
For Stu Shepard(Collin Farrel) er det løgnen. Han er en gennem usympatisk person som nedgør alle andre og lyver sig til alt, for at kunne fremhæve sig selv og han gør det godt, for godt er der en dag en der synes.
Så Stu Shepard bliver stillet til regnskab, af en selvtægts mand med et temmeligt godt sigte og en lige så skarp tunge som Stu selv og så ruller alle afsløringerne.

Filmen forgår på en location, stort set, nemlig ved telefon boxen.
Ind imellem bliver der så indsat et lille vindue, så man kan se hvad der sker andre steder.
Dette er i sig selv rimeligt genialt, idet det hele så hænger på historien og skuespillerpræstationer og det lykkes godt.
Intensititen stiger for hvert minut at Stu Shepard og selvtægtsmanden snakker og desværre forsvinder det så ud i en halvflad ballon af klistret "alt bliver tilgivet" mentalitet, som er lidt for typisk for Hollywood.
Hvis du kunne lide Tyler Durden(Fight Club) og hans dør fyldt med Kørekort(menneskeskæbner), så er denne historie lige noget for dig.
Historien er god og giver mening og skuespillerpræstationerne er gode. Collin Farrel klarer det rigtig godt, taget i betragtning at hans modspiller er en stemme i telefonen.
Til gengæld er det også en god stemme som Kiefer Sutherland præsterer. Man kan læse mange følelser i den stemme.
Forrest Whitaker spiller, som altid godt, men hans rolle er dog ikke så stor.
Katie Holmes rolle er også meget lille. Den forsvinder næsten i skyggen af de 3 ludere og deres alfons, som gør hele situationen ved telefonboksen, endnu mere tilspidset.
Desværre, som skrevet, bliver slutning for rørstrømsk, på den ufede måde
og derfor giver jeg den 3 ud af 5.
Anmeldt af Jakob Kristensen for Sorenz.dk
Phone Booth