dogville

Bare hatten af for, at manden gennemfører eksperimentet - det kan kun være sundt for filmindustrien. Nicole spiller dejligt "underspillet", i modstætning til Lars' forudgående skuespillerinder - men man savner dog, at hun får lov til helt at miste besindelsen, hvilket de fleste af os forlængst skulle have gjort. Hendes ydmygelse overskrider hurtigt det realistiske og må derfor tolkes symbolsk - som et middel til at fremkalde følelsesmæssige reaktioner/erkendelse hos publikum. For mit vedk. virkede det bare ikke helt, fordi formen på filmen tog opmærksomheden fra indholdet. Trods fokus på skuespillet lykkedes det ikke visse af aktørerne at træde i karakter som meget andet end endimensionelle figurer (Skargaard og Bacall). Det er som om manuskriptet ikke formår at lade meget andet end Grace's proces træde frem og det er lidt ærgeligt. Alligevel tryllebindes man, for bag lyset der toner frem på lærredet mærker man et inderligt ønske om at fortælle verden noget vigtigt - og en vilje til kompromisløst originalt at gennemføre projektet. Dogvilleuniverset er en berigelse, en vigtig film hvis eksistens vil have betydning for filmens verden i lang tid fremover.