Dette er ikke en filosof-film!

6.0
Misforstå ikke min overskrift negativt. Jeg mener med "dette er ikke en filosof-film", at det ikke er en film hvor man skal lægge for meget i budskabet. Jeg vil starte med at rose Fight Club for sin underholdende, spændende, sjove, og geniale historie. Jeg synes at denne film indeholder en masse seriøsitet, men folk lægger ofte for meget i den. Folk ser ofte på Fight Club som en ny bibel, der skal redde hele verden, og revolutionerer. Dette er ikke hensigten med filmen.

Folk tror rent faktisk på at Hollywood-hunk nr. 1, Brad Pitt, mener at man skal tage sine CK underbukser og stikke dem derop, hvor de egentlig skulle sidde udenpå (Ja, hovedet - ha-pruhh-ha-pruhh-ha...!). Dette mener han nok ikke. Så er der nogen der siger at det er ment som ironi, med valget af de to superstjerner i hovedrollerne, og at det så er instruktøren, der ligger inde med nogle tanker omkring det "moderne samfund". Både ja og nej. Nej, det er ikke instruktøren, der har et horn i siden på "det moderne samfund". David Fincher er en anerkendt Hollywood instruktør, der har præsteret flere genialiteter udover Fight C. (bl.a. Se7en). Hvis det var har mente det her, så er det jo en mærkelig vinkel at tage den fra. Han er jo netop et af de mere værdifulde snefnug, der nævnes i filmen. Men det er valget af skuespillere er vel både ironisk, fordi at Norton og Pitt er så store som de nu er. Men de er vel også castet pga. at de er nogle dygtige skuespillere.

Når dette nu er sagt, så lægger jeg personligt ikke særlig meget i Fight Club, og lader mig ikke påvirke specielt af det. Jeg ser MTV, køber mærketøj, tror på at en god personlighed ikke er alt, jeg tror på at jeg skal gøre en forskel på en eller anden måde. Ergo tror jeg ikke på Fight Club. Men det er en helvedes god film, med en kanon historie. Klart en af mine yndlings.

Bogen Fight Club, som filmen er baseret på, der tror jeg at det er en helt anden sag. Det har ikke været en bestseller, og de færreste vidste nok at det var et "adapted-screenplay". Jeg tror at forfatteren til denne bog, har ligget inde med en masse tanker om det moderne samfund, og ved at give lov til en filmatisering, har forfatteren brudt sine egne regler.

Jeg vil så mene at Fight Club er blevet promoveret på en genial, og meget budskabs tro. Det er en film, hvor jeg personligt ikke kan huske at have set, plakater over det hele, eller trailers kørende konstant, men det er en film, som alle enten har set eller har hørt om. Flot.

Prikken over i'et ville have været ikke at udgive Fight Club på video eller dvd, men så ville jeg i hvert fald, ligesom en del andre været gået glip af noget virkelig godt.
Fight Club