- Tøjlet underholdning -

3.0
En letfordøjelig ”team”-komedie som udgøres af Owen Wilson og Jackie Chan, hvis sammenspil fungerer ganske godt. Wilson gør en god figur, og Chan følger trop ved at gøre hvad han er bedst til og bidrage med sit kendetegnende ”turbo-kung fu”.

Det er der desværre bare sparet på i denne omgang, og ”Shanghai Noon” efterlader sig en del huller, hvor underholdningen savnes. Chan og Wilson får simpelthen ikke lov til at smide trumfkortet på bordet.

Ikke desto mindre kan ”Shanghai Noon” sagtens være belejlig på en grå aften, og selvom det er en letvægter indenfor genren, kan den skam godt slå fra sig.
Shanghai Noon