Synder i hundested...

Det virker som om du har fostået den, og taget en meget urokkelig holdning til filmen, men kunne det tænkes at det ikke er meningen at filmen skal være så realistisk? Og hvad er der nu i vejen med at se kritisk på den danske kulturraadikalisme og humanisme?

Det meste er filmen er jo lavet i metaforer og symbolsprog, så man skal nok ikke se så realistisk på den, og prøve at få den til at passe ind i nogen rigtig by.

Jeg synes jo personligt fantastisk og fik virkeligt meget personligt ud af den. Den sætter en masse tanker i gang om synd og samvigtighed.

Jeg tror det er en film uden facit, alle kan og vil se den på forskellige måder, men det er jo det der er så flot i den, at den vækker noget i alle. Der findes ikke nogen person der ikke vil få noget ud af den om han så hadet den, så ville det jo bare et tydeligt bevids på at filmen er ekstrem stærk, og kan fanger hele menneskeligheden!