ENIG

jeg kan kun tilslutte mig. Mange mennesker elsker de her film af den simple grund at de bare elsker et godt og vellavet eventyr og længere er den ikke og det er også langt nok. Der er også andre der helt sikkert ligger en masse i disse film, en masse som måske eller måske ikke er der. Men for dem som ligger en masse i dem, der er der en masse i dem. Det behøves faktisk ikke at forklares, da det kan være både personligt og noget man bare kan mærke og føle, på samme måde som man føler glæde, sorg, angst, får en masse filosofiske tanker om liv og død og alt det slags. Mere eller mindre er der ikke i det. Jeg har nogle helt personlige grunde til at elske disse film og det gider jeg ikke at alle ved, men måske kan jeg heller ikke så godt forklare det. De ting som Riel, Nick og Das Gott selv kritiserer ved de film, er det filmtekniske og fortællestilen og den slags og det er ret usagligt, da de her film har bevist at de er af teknisk og kunsterisk høj kvalitet, det dybere indhold er en anden og mere personlig fortolkningssag. Det dybere indhold, hvis det er der, er det som de tre herrer vil have folk til at forsvare, og det finder jeg mærkeligt, når det er det filmtekniske de angriber. Jeg undrer mig også over at Nick svarer til en Thomas Nielsen at det med Gandalf er godt svaret og senere kritiserer det. Måske vil i bare rakke ned på den film, jeg kan ikke rigtigt regne du hvorfor, i har vel jeres grunde, men i kan ikke have meget andet at lave end at sidde foran computeren hele dagen og vente på dette. Kedeligt liv, men det er jo jeres, så i kan jo bruge det som i lyster. Jeg vil hellere ud på et godt eventyr og efter at have set disse film har jeg fået mod på at gøre det, så jeg rejser til New Zealand hvor de er optaget. Noget jeg ikke turde før jeg så de små Hobitter blive modige og klare så sig så godt. Jeg hader nemlig at flyve.