Lidt uenig med Riel

6.0
Jeg synes ikke at en film nødvendigvis behøver at være enestående på alle områder som du skriver det for at få 6 stjerner. (Men selvfølgelig, hver sin mening.)

6 stjerner kan også gives til en film der har et eller flere interessante formål, og som formår at opfylde disse formål til fulde.

Derfor kan f.eks. "Ringenes Herre" godt få topkarakter selv om historien ikke er dybt original. Den har nemlig et formål: At fortolke og visualisere Tolkiens univers, at servere solid underholdning med flot lyd og storslåede billeder, at skildre personernes forhold til Ringen og hvordan den påvirker hver enkelt. Det er værdige mål at sætte sig, og de er alle lykkedes til fulde - derfor skal filmen have topkarakter.

På samme måde kan jeg godt give en børnefilm eller en komedie gode karakterer selv om jeg måske pga. alder ikke personligt fandt en sådan film særlig interessant.

Et andet eksempel kunne være "Pearl Harbor" (min personlige syndebuk). Denne films formål er at servere solid underholdning med katastrofer og eksplosioner, og så lidt søbet kærlighed og sentimentalitet inkl. personskildring. "Titanic" har et lignende formål. "Pearl Harbor" fejler på alle disse områder, mens "Titanic" generelt er vellykket.
Ringenes Herre - De to tårne