Kaskelothvaler i kosmisk bad
3.0
Med "Fantasia 2000" bygger Disney-koncernen videre på den tres år gamle "Fantasia"'s kombination af musik og tegnefilm. Den legesyge film byder på smuk musik, surreelle sammenstillinger, masser af komik og enkelte floverter
Da Walt Disney i 1940 lancerede tegnefilmen "Fantasia", der satte billeder til klassisk musik, var det planen, at den fremover løbende skulle opdateres. Men da filmen floppede ved billetlugerne, var Walt Disneys kommentar: "Jeg vil aldrig lave en kunstnerisk film igen". Nu har hans nevø taget initiativ til en ny udgave og "Fantasia 2000" er kommet med syv nye sekvenser og en enkelt gammel kending fra 1940.
Beethovens berømte "Femte Symfoni" bliver til en abstrakt kamp mellem det gode og det onde, Respighi's "Roms pinjer" bliver til kaskelothvaler, der flyver rundt i universet ligesom delfinerne i technogruppen "The Orbs" musikvideo. Og den fra de engelske promenadekoncerter kendte marcher fra "Pomp and Circumstance" bliver til beretningen om Noahs ark, hvor Anders And er Noahs forvirrede assistent.
At flyve er at leve
De otte sekvenser, der lidt kikset bliver præsenteret af amerikanske medieberømtheder, er eksperimenterende tegnet i vidt forskellige stilarter fra det abstrakte eller det stiliserede over det japanske til den gode, gamle Disney-tegnestil. Historierne veksler mellem det surrealistiske og det patetisk belærende som i den flove slutsekvens "Ildfuglen".
Vores egen eksportvare "Den standhaftige Tinsoldat" bliver ledsaget af en velvalgt Shostakovitch-koncert og er forrygende tegnet og animeret. Men Disney slår igen til over for slutningen. Tinsoldaten ender her i armene på sin udkårne danserinde i stedet for på ilden at smelte om til et lille tinhjerte. Også på andre områder mærker man, at det er et Disney-produkt. Enhver lykkefølelse i musikken illustreres med flyvende figurer, og ofte bliver et crescendo modsvaret af tusinder af dyr, der i takt bevæger sig mod et bestemt mål. Man kunne forhåbentlig visualisere dramatisk klassisk musik på andre måder end ved lykken ved at marchere i flok mod samme mål.
Legesygt frikvarter
Det kræver sin koncern at sætte billeder til musikalske mesterværker, der lægger op til uendeligt mere end en fortællende tegnefilm kan tilbyde. Disney er en sådan koncern. Til tider trækker filmen musikken ned på jorden, men oftest morer man sig eller overraskes som ved det surreelle syn af kaskelothvaler, der boltrer sig i det kosmiske lys i den syvende himmel. Sekvenserne er blændende tegnet, stilspringene interessante, og så åbner filmen for det korte format i biografen ved at sammenstille otte sekvenser, der kun er bundet sammen af den overordnede idé.
"Fantasia 2000" er ikke et værk, der udtømmer musikkens skønhed, men i et behageligt tomrum mellem den syrede musik-kunstfilm og den nu traditionelle action-tegnefilm, skaber den et morsomt frikvarter med plads til udsyrede ideer og legeglæde.
Da Walt Disney i 1940 lancerede tegnefilmen "Fantasia", der satte billeder til klassisk musik, var det planen, at den fremover løbende skulle opdateres. Men da filmen floppede ved billetlugerne, var Walt Disneys kommentar: "Jeg vil aldrig lave en kunstnerisk film igen". Nu har hans nevø taget initiativ til en ny udgave og "Fantasia 2000" er kommet med syv nye sekvenser og en enkelt gammel kending fra 1940.
Beethovens berømte "Femte Symfoni" bliver til en abstrakt kamp mellem det gode og det onde, Respighi's "Roms pinjer" bliver til kaskelothvaler, der flyver rundt i universet ligesom delfinerne i technogruppen "The Orbs" musikvideo. Og den fra de engelske promenadekoncerter kendte marcher fra "Pomp and Circumstance" bliver til beretningen om Noahs ark, hvor Anders And er Noahs forvirrede assistent.
At flyve er at leve
De otte sekvenser, der lidt kikset bliver præsenteret af amerikanske medieberømtheder, er eksperimenterende tegnet i vidt forskellige stilarter fra det abstrakte eller det stiliserede over det japanske til den gode, gamle Disney-tegnestil. Historierne veksler mellem det surrealistiske og det patetisk belærende som i den flove slutsekvens "Ildfuglen".
Vores egen eksportvare "Den standhaftige Tinsoldat" bliver ledsaget af en velvalgt Shostakovitch-koncert og er forrygende tegnet og animeret. Men Disney slår igen til over for slutningen. Tinsoldaten ender her i armene på sin udkårne danserinde i stedet for på ilden at smelte om til et lille tinhjerte. Også på andre områder mærker man, at det er et Disney-produkt. Enhver lykkefølelse i musikken illustreres med flyvende figurer, og ofte bliver et crescendo modsvaret af tusinder af dyr, der i takt bevæger sig mod et bestemt mål. Man kunne forhåbentlig visualisere dramatisk klassisk musik på andre måder end ved lykken ved at marchere i flok mod samme mål.
Legesygt frikvarter
Det kræver sin koncern at sætte billeder til musikalske mesterværker, der lægger op til uendeligt mere end en fortællende tegnefilm kan tilbyde. Disney er en sådan koncern. Til tider trækker filmen musikken ned på jorden, men oftest morer man sig eller overraskes som ved det surreelle syn af kaskelothvaler, der boltrer sig i det kosmiske lys i den syvende himmel. Sekvenserne er blændende tegnet, stilspringene interessante, og så åbner filmen for det korte format i biografen ved at sammenstille otte sekvenser, der kun er bundet sammen af den overordnede idé.
"Fantasia 2000" er ikke et værk, der udtømmer musikkens skønhed, men i et behageligt tomrum mellem den syrede musik-kunstfilm og den nu traditionelle action-tegnefilm, skaber den et morsomt frikvarter med plads til udsyrede ideer og legeglæde.
19/11-2018
