Moralens økonomi
5.0
Dogville er en rigtig god film – trods sit fejlagtigte, anti-amerikanske rygte.
Noget af det vigtigste ved filmen er for mig at se at den viser hvordan gode gerninger og tjenester gang på gang indskrives i en økonomi – en økonomi der handler om om gen-gæld og taknemmeligheds-gæld, en økonomi hvor penge og sex indgår som delelementer i denne overordnede gælds-logik.
Den har ingen kulisser, kun kridtstreger og møbler. Efter kort tid bemærker man det ikke længere – man ser Dogville for sig fordi skuespillet er fremragende og fordi fortællingen er medrivende.
Den foregår i en lille bjergflække i USA, men den kunne lige så godt være foregået i Hundested, Schäeferburg eller Ville de la Laborador.
Hvorfor er den så blevet udråbt til at være anti-amerikansk og hvorfor har Trier hele USA på nakken? Der er to grunde: en intern og en ekstern.
Den interne er at han slutter filmen (rulleteksterne) med socialrealistiske billeder - bl.a. af Jakob Holdt - mens musikken er David Bowie: ”Young Americans”. Det virker underligt malplaceret og påklistret og kaster ikke spor lys over resten af filmen.
Den eksterne er at Trier til en amerikansk journalist for at provokere sagde at Dogville er en hævn over den amerikanske kritik af Dancer In The Dark. Det var dumt sagt, for nu tror hele USA vist at han faktisk mente det alvorligt. Og det har intet med filmen at gøre (pånær måske rulleteksterne).
Så se filmen som en film om menneskene i den vestlige verden snarere end som anti-amerikansk. Den er i så fald en hel del mere interessant.
Torben
P.S. Se evt. min weblog http://groveloejer.dk/sangild/
og deltag i debatten om hvordan Dogville skal forstås.
Noget af det vigtigste ved filmen er for mig at se at den viser hvordan gode gerninger og tjenester gang på gang indskrives i en økonomi – en økonomi der handler om om gen-gæld og taknemmeligheds-gæld, en økonomi hvor penge og sex indgår som delelementer i denne overordnede gælds-logik.
Den har ingen kulisser, kun kridtstreger og møbler. Efter kort tid bemærker man det ikke længere – man ser Dogville for sig fordi skuespillet er fremragende og fordi fortællingen er medrivende.
Den foregår i en lille bjergflække i USA, men den kunne lige så godt være foregået i Hundested, Schäeferburg eller Ville de la Laborador.
Hvorfor er den så blevet udråbt til at være anti-amerikansk og hvorfor har Trier hele USA på nakken? Der er to grunde: en intern og en ekstern.
Den interne er at han slutter filmen (rulleteksterne) med socialrealistiske billeder - bl.a. af Jakob Holdt - mens musikken er David Bowie: ”Young Americans”. Det virker underligt malplaceret og påklistret og kaster ikke spor lys over resten af filmen.
Den eksterne er at Trier til en amerikansk journalist for at provokere sagde at Dogville er en hævn over den amerikanske kritik af Dancer In The Dark. Det var dumt sagt, for nu tror hele USA vist at han faktisk mente det alvorligt. Og det har intet med filmen at gøre (pånær måske rulleteksterne).
Så se filmen som en film om menneskene i den vestlige verden snarere end som anti-amerikansk. Den er i så fald en hel del mere interessant.
Torben
P.S. Se evt. min weblog http://groveloejer.dk/sangild/
og deltag i debatten om hvordan Dogville skal forstås.
26/06-2003
