Hmm...

Jeg må sige, at jeg var lidt skuffet af den film. Efter mange rosende ord om Dogville, måtte jeg selv se filmen, da jeg somregel kan lide Triers filme.
Jeg synes den var for forudsigeligt.
For mig var det som at se en dyredokumentar om dyrenes instinkter og levevis. Von Trier gør det med mennesker, og sætter lys på vores natur og vores menneskelighed. Det var genialt tænkt med sceneriet, hvor han skærer alt fra til fordel for mennesket og dets natur. En stjerne for det.
Men ellers var der ikke noget nyt under solen om mennesket, og det som gør os til mennesker. Vi er svage og vi forvildes let med strømmen om end det er frygt eller egoisme der bunder på det. Ud fra 'forkerte' grundholdninger såsom frygt, jalousi eller lavt selvbillede er vi i stand til at sætte krop og sjæl det til mest ekstreme, til skade for andre og os selv.
F.eks. hvorfor bliver en voldsramt kvinde hos sin voldige mand? ABSURT! Men realistisk.
Hvorfor lader en ungpige, der har alt hvad hun behøver, sulte sig selv halvt ihjel under navnet anorexi? ABSURT, FORKERT, men dybt menneskeligt.
Og jeg kunne komme mange andre eksempler.

Om filmen Dogville (og de andre Von Triers film), er det kun det samme:
Den er absurt, men dybt realistisk. Denne gang synes jeg dog det var for meget fokus på det menneskelig natur. Her er der nemlig ingen helte eller hekse. Det her er om mennesker punktum. Og sådan er vi alle nu engang. Derfor blev den alt for forusigeligt i mine øjne.
Stjerne nr. to... Den har et godt budskab. Det giver stof til eftertanke på hvad man IKKE bør være i ens egne situationer, der kan relateres i filmen.