Underfundig sort humor...
4.0
Anderledes og forfriskende ungdomskomik, der ved hjælp af små æsteriske finurligheder udgør en ganske interessant cocktail.
Produktionen er baseret på en roman af Bret Easton Ellis ( American Psycho, Glamorama ), og der er flere karakteristiske tegn, der understøtter dette.
Filmen kredser sig om tre egentlig hovedpersoner. Først og fremmest naturligvis Patrick Bateman ( første Ellis-tegn, da Patrick Bateman var hovedpersonen i bogen og filmen "American Psycho" )'s lillebror, Sean Bateman ( James Van Der Beek ), der har en bitjans i studiemiløjet som narkopusher. Endvidere har vi den drømmende og relativ romantiske, Lauren Hynde ( Shannyn Sossamon ), der til stadighed er jomfru pga. hendes småromantiske tendenser, og desuden neddæmper hendes trang ved at kigge i en stor billedbefængt bog om kønssygdomme. Endelig har vi den rygende homoseksuelle Paul Denton ( Ian Somerhalder ), der hjemsøger de mange fester i håb om at finde en ligesindet, der kan tilfredsstille hans behov. Dette medfører desuden at han kaster sin kærlighed på en vis hr. Bateman.
Disse tre er filmens egentlige kerne, hvis personlige særpræg kommer til udtryk, da deres veje krydses på simpelt vis. Sean Bateman modtager adskillige små kærestebreve der stråler af begær. I hans søgen for at finde de skrevne ords skaber, får han sans for Lauren, som han øjeblikkelig mistænker for at stå bag. Alt i mens Lauren søger efter det heldige første individ, da hendes fortrukne er i Europa på en rigtig rigmandsunge-tur. Da den førnævnte rejsende endelig vender retur, til Laurens store glæde, indser hun at han måske ikke er den rigtige alligevel. Paul Denton forsøger meget impulsivt at få styr over hormonerne, og bliver ganske nervøs da han erfarer at han faktisk har fået arrangeret en middagsaftale med Sean Bateman. Aftalen bliver dog spoleret med hjælp fra en filmens mest underholdende og morsomme sekvenser, da en anden af mijøets homosekuelle har forsøgt sig med selvmord, således at dennes venner er ukontrolbare euforiske. Særligt da de halser over byen for at finde et hospital, hvor effektiviteten ikke ligefrem er af højeste kaliber.
Den lidt overdrevne historie fortælles med mange spændende små elementer. Således finder vi en del skift i den fremadgående historie, hvor instruktøren spoler frem og tilbage imellem flere af scener, og bla. tilfører flere indgangsvinkler. Ganske interessant at følge, selvom det til tider næsten tager overhånd, og forvirringen trænger sig på. Og selve forvirringen indgår også i historien, hvor man endnu engang kan reflektere til Bret Easton Ellis´ "American Pyscho", hvor vi også får mange personer præstenteret, der bliver kørt rundt i en stor filmisk centrifuge. Fortællingen er krydret med et særdeles sort humoristisk prædikat. Filmen er således ikke en type, hvor man slår sig på knæene af grin, men i stedet påvirkes man af de forunderlige, men også til tider deprimerende og sørgelige, små episoder der ruller hen over skærmen.
Skuespillerne er ganske positive i fortolkningsmæssig forstand. Idolet, James Van Der Beek ( Dawson´s Creek ) er overraskende god i rollen som den småpsykopatiske Sean Bateman. Shannyn Sossamon ( bla. den fjollede " A Knight´s Tale" ) er dejlig og charmende, og Ian Somerhalder ganske morsom, omend lidt overspillende som Paul Denton. Yderligt er der opbakning fra en meget slesk Eric Stoltz som den populære lærer, der bruger sin position til at komme ret tæt på damerne. Faye Dunaway ses som Paul Dentons weekend-alkoholiske mor, og bemærk desuden Thomas Ian Nicholas, Kate Bosworth, Fred Savage og pornostjernen Ron Jeremy. Sluttelig ses Jessica Biel som Laurens løsslupne veninde. Samme Biel er iøvrigt med i en helt uforståelig genindspilning af Tobe Hoopers klassiker "The Texas Chainsaw Massacre" - skam jer, Hollywood!.
Instruktøren er Roger Avary ( Killing Zoe, og manus-skriver på bla. Pulp Fiction, True Romance og Reservoir Dogs ), og han leger med mange filmtekniske spidsfindigheder, adskillige kameravinkler og varierende fortællingsmetoder. Desuden er det værd at bemærke at Roger Avary arbejder på endnu en filmatisering af en Bret Easton Ellis´roman. Denne gang gælder det "Glamorama".
"The Rules Of Attraction" er en meget særpræget lille film, der blander ungdommens lyster i form af alkoholisme, stofmisbrug og masser af sex med en meget mørk historie, tilsat en andelse humor. Den er tankevækkende at se, men man skal være forberedt på en lidt unormal filmoplevelse, da den helt sikkert ikke vil falde i alles smag.
Endelig vil jeg tilføje, at jeg synes at det er lidt misvisende at kalde filmen for en teenage-komedie, da de unge mennesker i filmen er college-studerende og godt inde over de 20 år.
Produktionen er baseret på en roman af Bret Easton Ellis ( American Psycho, Glamorama ), og der er flere karakteristiske tegn, der understøtter dette.
Filmen kredser sig om tre egentlig hovedpersoner. Først og fremmest naturligvis Patrick Bateman ( første Ellis-tegn, da Patrick Bateman var hovedpersonen i bogen og filmen "American Psycho" )'s lillebror, Sean Bateman ( James Van Der Beek ), der har en bitjans i studiemiløjet som narkopusher. Endvidere har vi den drømmende og relativ romantiske, Lauren Hynde ( Shannyn Sossamon ), der til stadighed er jomfru pga. hendes småromantiske tendenser, og desuden neddæmper hendes trang ved at kigge i en stor billedbefængt bog om kønssygdomme. Endelig har vi den rygende homoseksuelle Paul Denton ( Ian Somerhalder ), der hjemsøger de mange fester i håb om at finde en ligesindet, der kan tilfredsstille hans behov. Dette medfører desuden at han kaster sin kærlighed på en vis hr. Bateman.
Disse tre er filmens egentlige kerne, hvis personlige særpræg kommer til udtryk, da deres veje krydses på simpelt vis. Sean Bateman modtager adskillige små kærestebreve der stråler af begær. I hans søgen for at finde de skrevne ords skaber, får han sans for Lauren, som han øjeblikkelig mistænker for at stå bag. Alt i mens Lauren søger efter det heldige første individ, da hendes fortrukne er i Europa på en rigtig rigmandsunge-tur. Da den førnævnte rejsende endelig vender retur, til Laurens store glæde, indser hun at han måske ikke er den rigtige alligevel. Paul Denton forsøger meget impulsivt at få styr over hormonerne, og bliver ganske nervøs da han erfarer at han faktisk har fået arrangeret en middagsaftale med Sean Bateman. Aftalen bliver dog spoleret med hjælp fra en filmens mest underholdende og morsomme sekvenser, da en anden af mijøets homosekuelle har forsøgt sig med selvmord, således at dennes venner er ukontrolbare euforiske. Særligt da de halser over byen for at finde et hospital, hvor effektiviteten ikke ligefrem er af højeste kaliber.
Den lidt overdrevne historie fortælles med mange spændende små elementer. Således finder vi en del skift i den fremadgående historie, hvor instruktøren spoler frem og tilbage imellem flere af scener, og bla. tilfører flere indgangsvinkler. Ganske interessant at følge, selvom det til tider næsten tager overhånd, og forvirringen trænger sig på. Og selve forvirringen indgår også i historien, hvor man endnu engang kan reflektere til Bret Easton Ellis´ "American Pyscho", hvor vi også får mange personer præstenteret, der bliver kørt rundt i en stor filmisk centrifuge. Fortællingen er krydret med et særdeles sort humoristisk prædikat. Filmen er således ikke en type, hvor man slår sig på knæene af grin, men i stedet påvirkes man af de forunderlige, men også til tider deprimerende og sørgelige, små episoder der ruller hen over skærmen.
Skuespillerne er ganske positive i fortolkningsmæssig forstand. Idolet, James Van Der Beek ( Dawson´s Creek ) er overraskende god i rollen som den småpsykopatiske Sean Bateman. Shannyn Sossamon ( bla. den fjollede " A Knight´s Tale" ) er dejlig og charmende, og Ian Somerhalder ganske morsom, omend lidt overspillende som Paul Denton. Yderligt er der opbakning fra en meget slesk Eric Stoltz som den populære lærer, der bruger sin position til at komme ret tæt på damerne. Faye Dunaway ses som Paul Dentons weekend-alkoholiske mor, og bemærk desuden Thomas Ian Nicholas, Kate Bosworth, Fred Savage og pornostjernen Ron Jeremy. Sluttelig ses Jessica Biel som Laurens løsslupne veninde. Samme Biel er iøvrigt med i en helt uforståelig genindspilning af Tobe Hoopers klassiker "The Texas Chainsaw Massacre" - skam jer, Hollywood!.
Instruktøren er Roger Avary ( Killing Zoe, og manus-skriver på bla. Pulp Fiction, True Romance og Reservoir Dogs ), og han leger med mange filmtekniske spidsfindigheder, adskillige kameravinkler og varierende fortællingsmetoder. Desuden er det værd at bemærke at Roger Avary arbejder på endnu en filmatisering af en Bret Easton Ellis´roman. Denne gang gælder det "Glamorama".
"The Rules Of Attraction" er en meget særpræget lille film, der blander ungdommens lyster i form af alkoholisme, stofmisbrug og masser af sex med en meget mørk historie, tilsat en andelse humor. Den er tankevækkende at se, men man skal være forberedt på en lidt unormal filmoplevelse, da den helt sikkert ikke vil falde i alles smag.
Endelig vil jeg tilføje, at jeg synes at det er lidt misvisende at kalde filmen for en teenage-komedie, da de unge mennesker i filmen er college-studerende og godt inde over de 20 år.
30/06-2003
