At gå kold...

3.0
Hvad skete der!? Sådan sad jeg efter filmen, og måbede disse ord... Aldrig har jeg set en så mærkelig film, men da jeg ikke forstod den, synes jeg ikke at den på den måde var god.

Har filmen en endelig slutning? Efter hvad jeg så, så kan jeg kun finde frem til der hvor Rita ikke kan finde Betty, og derefter åbner den der blå boks, hvor derefter filmen bliver noget hen af Blair witch project. Jeg ku godt forestille mig at den blev bedre anden gang man så den, men jeg har (sjovt nok) kun set den en gang, og går så efter førstegangs-indtrykket...

Det der efter min mening gør filmen mindre god, er at den som sagt er ennnooorm mærkelig. Ka godt følge en del af anmelderne på denne side i, at Adams mindre gode dag ku være Dianes drøm eller sådan noget, men der var intet konkrekt jeg læste, hvor jeg bare tænkte WOW, det er sgu da rigtigt. Så derfor kan jeg ikke give den mere end 3 stjerner.

Man kan spørge sig selv: Hvad nu hvis det var en anden instruktør end David Lynch der havde lavet filmen? Hvordan ville det så have set ud, meget anderledes tror jeg, specielt da størstedelen af 6-stjerner anmeldernes argument for filmen har været: "Jamen det er jo en Lynch film"

Lidt tyndt synes jeg, specielt da jeg ser Lynch som lidt af en Tim Burton Wannabee, der bare ikke når hans højder...
Mulholland Drive