Gør stort indtryk!
6.0
Jeg så den i fredags, og den sidder stadig i mig. Det meste af dagen i går så jeg billeder fra filmen for mit indre blik. Det er virkelig en film der gør indtryk.
Filmen er meget "stille" (som Polanskis film nu engang er), og er en meget nøgtern beskrivelse af hvordan man udryddede jøderne i Polen under 2. verdenskrig. Pianisten undgår at blive deporteret, og man følger så hans kamp for at overleve indtil krigen slutter.
Det er ikke en film der spiller på publikums følelser (som mange amerikanske film gør) - den forsøger ikke med bevidste virkemidler at få os til at græde eller væmmes. Den fortæller meget ærligt og nærmest dokumentarisk om hvordan det foregik. Jeg sad det meste af tiden med kæben nede på brystet - målløs over umenneskeligheden. Selv om man godt ved hvordan det foregik, så er det skræmmende at blive konfronteret med det på film.

06/07-2003