årets mest ligegyldige

aldrig før er intet nyt blevet fortalt på så ligegyldig en måde. skal man lave en film om holocaust, kan man vel i det mindste finde en interessant vinkel, istedet for en udlægning der er set så mange gange før. filmen er hæmmet af så mange klicheer at de ikke kan tælles (jøder har store næser, tyskere derimod har små læber så man kan se deres onde spise tænder), og hvis man så tilsætter en "adrian brody overværer tysk officer skyde jødisk kvinde/barn-scene der ikke fremmer handlinger ca. hver tiende minut og en jeg-vil-gerne-vinde-en-oscar scene hvor kunsten vinder over ondskaben, så man har en film om anden verdenskrig, der tematisk intet fortæller som ikke kunne have stået på bagsiden af en havregrynspakke. kun forblindet af antikrgs-politisk korrekthed kan man forveksle denne film med relevant.