Auto Focus - powerful stuff
5.0
Jeg har netop set "Auto Focus" og det er en fremragende film som Paul Schrader har lavet. Den fortæller jo historien om det besynderlige liv, som den tidligere DJ - og senere sitcom skuespiller Bob Crane levede. Serien hed "Hogan's Heroes" og har i en overgang kørt på TV Danmark. Den var ikke synderligt vellykket. Men den åbnede en showbiz karriere for Bob Crane. Som dog ikke kunne nøjes med det. Manden var besat af smukke kvinder og masser af sex, for som hans motto var "a day without sex, is a day wasted". Han huskes ikke idag som den store skuespiller, men nærmere som en pionerer indenfor amatør pornofilm - som han lavede sammen med underlig og ganske bizar elektronik-ekspert ved navn John Carpentar. Hvilket i sidste ende fik grufulde konsekvenser for ham - Crane gik fra toppen af showbiz, til et forfald i sex, stoffer og druk. En pinlig og afdanket stjerne, som levede højt på de få år han var i rampelyset.
"Auto Focus" er en mørk, ligepå, dyster og ganske fascinerende film - som i stil og historie minder om "Confessions of a dangerous mind" samt "Blow" som jo også er baseret på virkelige personer - Chuck Barris & George Jung - og hvis liv gik fra storhed til fald. Greg Kinnear spiller Bob Crane, og det gør han til UG, han er ganske enkelt fremragende - han formår meget fint, at vise Crane som den søde familiefar, der kun drikker straight grape juice - til en afdanket horebuk, som gemmer sig på lyssky stripbarer, for at støve piger op til sin næste hjemmevideo. Hans spillemåde har altid mindet lidt om Jack Lemmon - pudsigt nok, så anså Crane sig for en Jack Lemmon "type of actor". Willem Dafoe spiller John Carpenter og det gør han skræmmende samt intenst. Som kun Dafoe kan. Han formår fint at vise den usikre karakter som Carpentar var. Han knyttede sig til Crane og blev hans ledsager gennem tykt og tyndt. Han elskede Crane. Om Carpentar var bøsse eller ej, er der ikke nogen som ved. Men noget kunne tyde på det.
Filmen byder også på fine bi-rolle præstationer fra Rita Wilson, Maria Bello samt Ron Leibman. Samt et forrygende score af Lynch hofkomponist - Angelo Badalementi.
"Auto Focus" er stærke sager, men hvilke sager!

17/07-2003