Tudefjæs Costner

Lægen Joe Darrows (Costner) verden bryder sammen, da han får beskeden om hans kones (Thompson), der ligeledes er læge, død i Sydamerika. Men igennem hendes patienters nærdødsoplevelser, lader det til at hun prøver at komme i kontakt med ham.

Tudefjæs Costners karriere falder endnu engang længere og længere ned at stigen og han hamrer atter engang et søm i sin egen ligkiste som skuespiller, med denne drivende våde og dybt sentimentale pladderromantiske ligegyldighed, instrueret af Shadyac, som mest har lavet komedier, men som ofte i disse film har vist en tendens til den politisk korrekte og kedelige pænhed, noget han her udlever totalt, i en film som ikke rummer noget som helst “forkert” til at produktionen skal blive en succes, og det er lige netop et af de mange punkter den fejler på.

Jeg indrømmer at man ikke kan nægte filmens ellers tyndbenet handling, at være en lille smule spændende i få scener i starten af plottet, hvor man håber på at det ikke er helt så forudsigeligt og patosfyldt som det desværre viser sig at være.

På skuespillersiden ødelægges filmen også af Costners dybt kedelige spil, men hang til det alt for tårepersede hviskeri i stemmen, det klæder ham bedre når han tager sig sammen og viser lidt tænder. Den normalt gode Bates har en ligegyldig rolle som forstående nabo og hun hæver sig på ingen måde.

Konklusionen fra min side må være, at “Dragonfly” ikke engang helt burde kunne tilfredsstille unge piger med hang til det vammelsøde, men det skulle ikke undre mig om den gør det alligevel.

At jeg ikke giver filmen bundkarakter skyldes at den er professionelt skruet sammen og teknisk fin, og som skrevet tidligere, den minimale spænding den trods alt indeholder i starten.