Slutteksterne Bedst

Juveltyvs (DMX) datter kidnappes, efter at han og hans bande har stjålet nogle sorte diamanter, som skal bruge til noget langt mere alvorligt end først antaget.

Det her er vel en af den slags actionfilm, som er næsten hvad den giver sig ud for, nemlig popkorn underholdning for drengerøve, og det er for så vidt også godt nok, ingen fine fornemmelser her, jeg kan normalt godt føle mig fint underholdt af den slags.

Men om det er fordi jeg efterhånden har set så mange som den her, hvor der intet nyt er at finde, intet overraskende og hvor det dårlige skuespil kun overgås af mængden af forslidte klicheer, at jeg finder den kedelig og langtrukken, eller den rent faktisk er det, kan jeg ikke helt bestemme mig til.

Fakta er at jeg kedede mig bravt i biografen, også under de mange actionscener og det plejer jeg ikke at gøre. Men den uoriginale og forvrøvlet historie, med et plot som minder om et dårligt 007 surrogat, er aldrig spændende, de ellers tempofyldte actionscener tager ikke pusten fra en, måske fordi de virker så mekaniske og ofte meget uopfindsomme, humoren fungerer sjældent og skuespillerne er uinteressante.

Det mest positive jeg kan sige er, at man skal blive under slutteksterne, dialogen der handler om film, og er faktisk det bedste ved filmen.