Den lette vej
4.0
Alle der har lidt kendskab til filmhistorien ved, at der i 1984 blev udgivet en film der satte nye standarder for science fiction genren. Filmen hed "The Terminator". I 1991 kom forsættelsen til hittet fra 1984, den hed "Terminator 2: Judgement day". Endnu engang blev der sat nye standarder, men denne gang var det indefor special effects den nye standard blev sat. En standard der først for alvor blev brudt i 1999, da Larry & Andy Wachowski's "Matrix" fik premiere.
I dag, d.23/7 2003 får den tredie film i rækken af terminator film premiere. Jeg så den i går i en varm biograf, der ikke var langt fra at være fyldt. Stemningen var der, folk var friske selvom klokken for længst havde passeret midnat da filmen endelig begyndte. Pludselig var der helt stille i salen, og alle hørte godt efter hvad John Conner fortalte os; Han (John Conner red.) er konstant på farten, han lever som en hjemløs - ja, han er faktisk hjemløs. Han er ikke kommet videre i hans liv, frygten for at der pludselig står en højintelligent og hyperfarlig dræbermaskine, sendt fra fremtiden, foran ham der vil dræbe ham, er hele tiden i hans underbevisthed. Da det så sker, at en dræbermaskine står foran ham, forstår han ingenting - han, the terminator, Sarah Conner og Giles stoppede jo dommedag i det de sprang Skynet i luften i den anden terminatorfilm. Schwarzenegger forklarer: "Dommedag blev blot udsat, den kan ikke undgåes. Det er menneskenes skæbne".
Herfra er filmen stort set en lang actionscene, der underholder og imponerer. Og historien snydes vi ikke engang for, den bliver løbende fortalt, hver gang vores helte har et øjeblik til at trække vejret.
Skuespilpræstationerne er lige som de skal være. Hverken specielt gode, eller værd at klage over. Man bliver lidt som en lille dreng igen, når man får lov at se Arnold i den eneste rolle for alvor kan spille. Rollen som Terminator kan ikke spilles af andre!
Filmen har dog en nogle svagheder: Det faktum, at historien fortælles som den gør, altså hurtigt, og at den ikke bliver uddybet på samme måde som de to foregående film, giver fornemmelse af at T3 blot er lavet for at tjene penge, og ikke for at fortælle en intelligent historie.
MEN der hvor filmen for alvor fejler, er humoren. Misforstå mig ikke, jeg kan godt li' humor, og jeg fandt også humoren i T3 sjov. Men i det at der er draget så meget humor med i filmen, gør at den mister den dystre, alvorlige tone som de to foregående film havde. Den er simpelthen væk i denne film. Historien er svær at tage seriøst, når personerne i filmen gør grin med den. Hvis T3 stod alene, altså ikke havde to brødre, ville jeg give filmen 5 eller 6, men da den ikke er loyal over for Camerons to film, vælger jeg "kun" at give den fire. Det er simpelthen synd for T3 at den er gået hen og blevet den spøjse lillebror, da den sagtens kunne have været blevet den klogeste af flokken.
Grunden til humoren er logisk. Den virker altid. Det er den lette vej. Og for en instruktør som Jonathan Mostow, var det den mulighed han valgte. Han turde åbenbart ikke gøre historien lige så seriøs og dyster som de to første film, så han satsede på humoren. Havde han satset på det seriøse i stedet, og gennemført det, kunne denne film have været en af de største i filmhistorien - men den kommer aldrig rigtig i familie med sine brødre. Den revolutionere hverken nogen genre eller sætter nye standarder for effekter. Den er blot en fjovet lillebror - som underholder.
I dag, d.23/7 2003 får den tredie film i rækken af terminator film premiere. Jeg så den i går i en varm biograf, der ikke var langt fra at være fyldt. Stemningen var der, folk var friske selvom klokken for længst havde passeret midnat da filmen endelig begyndte. Pludselig var der helt stille i salen, og alle hørte godt efter hvad John Conner fortalte os; Han (John Conner red.) er konstant på farten, han lever som en hjemløs - ja, han er faktisk hjemløs. Han er ikke kommet videre i hans liv, frygten for at der pludselig står en højintelligent og hyperfarlig dræbermaskine, sendt fra fremtiden, foran ham der vil dræbe ham, er hele tiden i hans underbevisthed. Da det så sker, at en dræbermaskine står foran ham, forstår han ingenting - han, the terminator, Sarah Conner og Giles stoppede jo dommedag i det de sprang Skynet i luften i den anden terminatorfilm. Schwarzenegger forklarer: "Dommedag blev blot udsat, den kan ikke undgåes. Det er menneskenes skæbne".
Herfra er filmen stort set en lang actionscene, der underholder og imponerer. Og historien snydes vi ikke engang for, den bliver løbende fortalt, hver gang vores helte har et øjeblik til at trække vejret.
Skuespilpræstationerne er lige som de skal være. Hverken specielt gode, eller værd at klage over. Man bliver lidt som en lille dreng igen, når man får lov at se Arnold i den eneste rolle for alvor kan spille. Rollen som Terminator kan ikke spilles af andre!
Filmen har dog en nogle svagheder: Det faktum, at historien fortælles som den gør, altså hurtigt, og at den ikke bliver uddybet på samme måde som de to foregående film, giver fornemmelse af at T3 blot er lavet for at tjene penge, og ikke for at fortælle en intelligent historie.
MEN der hvor filmen for alvor fejler, er humoren. Misforstå mig ikke, jeg kan godt li' humor, og jeg fandt også humoren i T3 sjov. Men i det at der er draget så meget humor med i filmen, gør at den mister den dystre, alvorlige tone som de to foregående film havde. Den er simpelthen væk i denne film. Historien er svær at tage seriøst, når personerne i filmen gør grin med den. Hvis T3 stod alene, altså ikke havde to brødre, ville jeg give filmen 5 eller 6, men da den ikke er loyal over for Camerons to film, vælger jeg "kun" at give den fire. Det er simpelthen synd for T3 at den er gået hen og blevet den spøjse lillebror, da den sagtens kunne have været blevet den klogeste af flokken.
Grunden til humoren er logisk. Den virker altid. Det er den lette vej. Og for en instruktør som Jonathan Mostow, var det den mulighed han valgte. Han turde åbenbart ikke gøre historien lige så seriøs og dyster som de to første film, så han satsede på humoren. Havde han satset på det seriøse i stedet, og gennemført det, kunne denne film have været en af de største i filmhistorien - men den kommer aldrig rigtig i familie med sine brødre. Den revolutionere hverken nogen genre eller sætter nye standarder for effekter. Den er blot en fjovet lillebror - som underholder.
23/07-2003
