Bedre fortalt men i samme dur
3.0
Har man set den første film i forvejen, vil man givetvis glæde sig over, at der ikke bruges ret megen tid på at introducere og forklare superhelte-universet. Det gi'r mere plads til historien, som dog ikke gi'r nævneværdigt mere eller mindre mening end i den første film.
Af én eller anden grund fandt jeg dog, at historien var en anelse mere velfortalt, hvilket vel kan ses som en anbefaling, hvis man fascineres af actionfilm generelt, og af mere eller mindre tåbelige superheltefilm á la X-Men, Batman eller Blade. I dén sammenhæng er der dog ingen tvivl for mig om, at X-men-filmene kvalitetsmæssigt overgår de fleste øvrige genrefilm fra 90erne og fremefter.
Alle figurer fra 1eren går igen minus min personlige favorit, Toad. Derudover introduceres nye figurer som Pyro og Iceman, der begge går på Charles Xaviers mutant-akademi. en kæmpekliché i form af figuren Nightcrawler (med aliaset Kurt Wagner), en hjetensgod, tårepersende, gøglende, vampyr-agtig mørkhudet mand med Hollywood-tysk accent og telepatiske superkræfter.
Skuespillerne er de samme velkendte navne, hvilket - handlingens og replikkernes banalitet taget i betragtning - endnu engang må siges at være udtryk for overkvalificeret skuespillermateriale. Mindre kendte navne ku' ha' klaret opgaven. Men de gode navne skader da ikke(!)
Afslutningsvis i denne lunkne anmeldelse skal dog fremhæves en særdeles morsom scene, hvor Iceman, der uddanner sig på mutant-akademiet uden sine forældres vidende, skal fortælle sine forældre om sin skabstilværelse som mutant. Associationen til en søn, der er ved at springe ud som bøsse, er helt sikkert tilsigtede fra filmholdets side, og de må ha' moret sig kosteligt!
Af én eller anden grund fandt jeg dog, at historien var en anelse mere velfortalt, hvilket vel kan ses som en anbefaling, hvis man fascineres af actionfilm generelt, og af mere eller mindre tåbelige superheltefilm á la X-Men, Batman eller Blade. I dén sammenhæng er der dog ingen tvivl for mig om, at X-men-filmene kvalitetsmæssigt overgår de fleste øvrige genrefilm fra 90erne og fremefter.
Alle figurer fra 1eren går igen minus min personlige favorit, Toad. Derudover introduceres nye figurer som Pyro og Iceman, der begge går på Charles Xaviers mutant-akademi. en kæmpekliché i form af figuren Nightcrawler (med aliaset Kurt Wagner), en hjetensgod, tårepersende, gøglende, vampyr-agtig mørkhudet mand med Hollywood-tysk accent og telepatiske superkræfter.
Skuespillerne er de samme velkendte navne, hvilket - handlingens og replikkernes banalitet taget i betragtning - endnu engang må siges at være udtryk for overkvalificeret skuespillermateriale. Mindre kendte navne ku' ha' klaret opgaven. Men de gode navne skader da ikke(!)
Afslutningsvis i denne lunkne anmeldelse skal dog fremhæves en særdeles morsom scene, hvor Iceman, der uddanner sig på mutant-akademiet uden sine forældres vidende, skal fortælle sine forældre om sin skabstilværelse som mutant. Associationen til en søn, der er ved at springe ud som bøsse, er helt sikkert tilsigtede fra filmholdets side, og de må ha' moret sig kosteligt!
18/01-2005
