Jim Carrey er Gud? Holy shit!!
5.0
Med Carrey som Gud er det vel tid at forudbestille plads i Helvede... (hvis der stadig er plades, altså) :)
Man kan altid diskutere hvor gode Carrey's film er, men jeg er egentlig ligeglad så længe manden kan få mig til at grine næsten uafbrudt i en time til halvanden (som Niels Hausgaard ville sige det...).
Det er værre når Carrey's humor bare er plat uden indhold (værst i Ace Ventura: When Nature Calls, hvor intent åbenbart er for plat), men i film som denne og Liar, Liar viser Carrey virkelig hvad det er som han og ingen andre kan. Dette er Jim Carrey når han er bedst (i det morsomme hjørne), og det er så op til en selv om man synes om det. Hvis man gør så må man ikke snyde sig selv, og hvis ikke bør man spare sine penge. Jeg hører heldigvis selv til i den første gruppe :)
Dette betyder ikke at Carrey ikke kan andet. The Truman Show er f.eks. en helt anderledes alvorlig og dyb historie, og den viste at Carrey kan spille rigtigt og alvorligt skuespil hvis han vil. Han har faktisk stort talent, men jeg glæder mig nu alligevel over at han ikke helt har droppet den her slags film alligevel, for han er et af de få mennesker der (som Jerry Lewis og Billy Crystal) bare er grundlæggende morsom i en sådan grad at man næsten smiler i forventningen om hvad der kommer bare man ser ham.
Det holder også her. Det ligner meget noget vi har set før, og ikke overraskende er instruktøren dem samme som lavede Ace Ventura (den første) og Liar, Liar med Carrey. Især den sidste leder Bruce Almighty i meget høj grad tankerne hen på, men jeg er ligeglad så længe de stadig kan vi mig til at brække mig af grin på biograf-gulvet i halvanden time (biograf-personalet er dog måske uenige...).
Alene ideen om at give Carrey alle guds kræfter er næsten til at grine hysterisk over, og resultatet udebliver da heller ikke. Filmen har faktisk en pointe med det hele, men undlader heldigvis at moralisere i den grad som mange Amerikanske film ellers har en kvalmende tendens til.
Det der generer mig mest med en film som denne er at aldrig kan huske halvdelen af de morsomme kommentarer ti minutter efter jeg har forladt biografen. Øv altså! :D
Jeg giver Bruce Almighty en høj karakter fordi den er både underholdende og morsom i en grad der er langt imellem. Som film fortjener den det ikke, men jeg morede mig, så derfor...
Man kan altid diskutere hvor gode Carrey's film er, men jeg er egentlig ligeglad så længe manden kan få mig til at grine næsten uafbrudt i en time til halvanden (som Niels Hausgaard ville sige det...).
Det er værre når Carrey's humor bare er plat uden indhold (værst i Ace Ventura: When Nature Calls, hvor intent åbenbart er for plat), men i film som denne og Liar, Liar viser Carrey virkelig hvad det er som han og ingen andre kan. Dette er Jim Carrey når han er bedst (i det morsomme hjørne), og det er så op til en selv om man synes om det. Hvis man gør så må man ikke snyde sig selv, og hvis ikke bør man spare sine penge. Jeg hører heldigvis selv til i den første gruppe :)
Dette betyder ikke at Carrey ikke kan andet. The Truman Show er f.eks. en helt anderledes alvorlig og dyb historie, og den viste at Carrey kan spille rigtigt og alvorligt skuespil hvis han vil. Han har faktisk stort talent, men jeg glæder mig nu alligevel over at han ikke helt har droppet den her slags film alligevel, for han er et af de få mennesker der (som Jerry Lewis og Billy Crystal) bare er grundlæggende morsom i en sådan grad at man næsten smiler i forventningen om hvad der kommer bare man ser ham.
Det holder også her. Det ligner meget noget vi har set før, og ikke overraskende er instruktøren dem samme som lavede Ace Ventura (den første) og Liar, Liar med Carrey. Især den sidste leder Bruce Almighty i meget høj grad tankerne hen på, men jeg er ligeglad så længe de stadig kan vi mig til at brække mig af grin på biograf-gulvet i halvanden time (biograf-personalet er dog måske uenige...).
Alene ideen om at give Carrey alle guds kræfter er næsten til at grine hysterisk over, og resultatet udebliver da heller ikke. Filmen har faktisk en pointe med det hele, men undlader heldigvis at moralisere i den grad som mange Amerikanske film ellers har en kvalmende tendens til.
Det der generer mig mest med en film som denne er at aldrig kan huske halvdelen af de morsomme kommentarer ti minutter efter jeg har forladt biografen. Øv altså! :D
Jeg giver Bruce Almighty en høj karakter fordi den er både underholdende og morsom i en grad der er langt imellem. Som film fortjener den det ikke, men jeg morede mig, så derfor...
27/07-2003
