Shiver me timbers!
5.0
Jeg har netop haft lejlighed til at se Pirates of the Caribbean - the Legend of the Black Pearl til en forpremiere, og det var nu lidt af en oplevelse ud over de sædvanlige.
Min begejstring til trods skal det dog lige retfærdigvis nævnes at dette er en film for folk der ønsker ligefrem underholdning og intet andet. Her er der ingen små-filosoferen (som i Matrix Reloaded) eller store og dybe pointers (som i Signs). Det siger vel egentlig også sig selv, men det bør nævnes alligevel.
Dette er en sørøver-film, og nok en af de bedste af slagsen jeg har set, og som sådan kan ingen forvente den skal have et dybt indhold eller sammensatte personligheder. En sørøver-film skal først og fremmest have stemning, og det er her Pirates of the Caribbean triumferer. Hvis man skal skælde ud, så bølger historien måske lige en anelse for meget frem og tilbage. Det er egentligt ikke et problem, men det undrer nu alligevel hvor mange gange situation bliver ved med at ændre sig til noget nyt. Hvis aldersgrænsen ikke bliver for høj, og det burde den ikke da filmen netop er hvad drenge på ca. tolv vil og bør få at se, så kunne de yngste godt have lidt svært med at holde styr på tingene til sidst, også selv om historien sådan set er enkel nok.
Historien fortælles veloplagt og oser langt væk af den humor og stemning der skal være i en film af denne type. Dens største fordel er måske at instruktøren ikke forfalder til at bruger større effekter end der er nødvendigt, så her står eller falder hele filmen ikke på de visuelle computer effekter bare fordi det er muligt (som i The Hulk) eller forfalder til at overdrive dem så meget at det skader filmen (som med den lyssværds-duellerende Yoda i Star Wars Episode II). Effekterne bruges kun hvor de er nødvendige for historien og ellers ikke. Det betyder blandt andet at de er mere overbevisende fordi det er mindre anstrengende for publikummet at skulle acceptere dem hele tiden.
Skuespillet er også godt. Orlando Bloom klarer det okay, selv om han viser han stadig er en ret ung skuespiller. Han klarer sig, men hans spil er indimellem lidt anstrengt, og man kan se han stadig har brug for en dygtig instruktør til at vejlede sig gennem filmarbejdet, hvilket for en til at tage hatten af for hans tidligere instruktører, Ridley Scott (Blackhawk Down) og Peter Jackson (The Lord of the Rings). Her er han dog i mere end en forstand ude dybere vand, og det kan ses indimellem. Det tager også lidt tid før man accepterer at Orlando Bloom ikke er Legolas denne gang, men derefter tænker man ikke så meget over det mere.
Mere interessant og morsomt er det at se Johnny Depp og Geoffrey Rush som de to duellerende sørøver-kaptajner. Rush har en langt mindre rolle, men viser at han ikke skal have meget plads før han stjæler billedet. Når han får den mindste chance skræmmer han ufortøvende livet af alle i nærheden mens han giver den med sin bedste Long John Silver parodi på alle tangenterne - og det fungerer skam!
Depp har derimod masser af scener, og det er tydeligt han nyder den plads han har i sådan en rolle. Hans figur, Jack Sparrow, leder klart tankerne hen på Han Solo i den oprindelige Star Wars, og vel at mærke før Lucas 'korrigerede' på figuren i den oprindelige trilogi's 'Special Edition'. Dengang i starten var Han Solo en skurk med hjertet det rette sted, men stadig hård nok til at skyde folk uden at blinke når det var nødvendigt. Jack Sparrow er den samme slags figur. Han er en skurk og en sørøver, men en god en af slagsen. Depp er klart en undervurderet skuespiller med et enormt talent, men det er rart at se han stadig holder af roller som denne. Og det er tydeligt at han har nydt friheden i sådan en uforpligtende rolle, så tydeligt at det skinner igennem på hans veloplagte spil og løfter filmen en anelse mere. Det er virkeligt morsomt at se ham bevidst overspille sin rolle.
Sjovt nok virker Keira Knightly faktisk som en mere sikker skuespiller end Bloom i rollen som filmens heltinde. Hun gør det godt, men der er ikke så meget mere at sige om det. Normalt kan man ærgre sig over at kvinder ikke har bedre roller end som den hjælpeløse heltinde der konstant skal reddes i denne slags film, men her er det nu ikke helt så slemt som det nogen gange er. Nej, heltinden er ikke en dyb figur, for det er ingen af hovedpersonerne, men hun er da i det mindste ikke komplet hjælpeløs hele filmen igennem, og er oftest den der tager de vigtige beslutninger. Nej, kønsrollemønstret er ikke brudt, men det er tået op en lille smule...
Selv om handlingen selvfølgelig er meget forudsigelig (og skal være det!), så har filmen noget som mange film af den type derimod mangler i faretruende grad - gode replikker. Gang på gang betages man af den vittige dialog der har præcis den rigtige blanding af pirat-stemning og eventyr-lyst uden at gå over gevind.
Musikken er jeg dog lidt mere betænkelig ved. Den er såmænd passende og okay, men uden at imponere, og flere af de temaer der gentages oftest ledte i påfaldene grad mine tanker hen på temaerne fra Gladiator, så måske skulle Hans Zimmer overveje at lægge sag an mod Alan Silvestri (not!)...
Men det er nu egentlig lige meget. Pirates of the Caribbean er underholdende og veloplagt, så hvis man er til den slags uforpligtende oplevelser, så er der ingen undskyldning for at lade være med at se den, hvis altså ikke lige det var fordi vi af en eller anden ubegribelig grund stadig skal vente næsten halvanden måned før filmen får premiere herhjemme. Suk! :(
Nej, der er ingen dybe pointer her, men det er der da forhåbentlig heller ikke nogen der leder efter, end sige forventer, i en film som denne. Veloplagt stemning med god dialog, overbevisende effekter, og spillelystent skuespil. Det er i toppen af hvad man kan forvente her, og måske endda lidt over. Se den hvis du er til den slags...
Now, ya survy dogs, or I'll beat ya - with yer own legs!! ;)
Min begejstring til trods skal det dog lige retfærdigvis nævnes at dette er en film for folk der ønsker ligefrem underholdning og intet andet. Her er der ingen små-filosoferen (som i Matrix Reloaded) eller store og dybe pointers (som i Signs). Det siger vel egentlig også sig selv, men det bør nævnes alligevel.
Dette er en sørøver-film, og nok en af de bedste af slagsen jeg har set, og som sådan kan ingen forvente den skal have et dybt indhold eller sammensatte personligheder. En sørøver-film skal først og fremmest have stemning, og det er her Pirates of the Caribbean triumferer. Hvis man skal skælde ud, så bølger historien måske lige en anelse for meget frem og tilbage. Det er egentligt ikke et problem, men det undrer nu alligevel hvor mange gange situation bliver ved med at ændre sig til noget nyt. Hvis aldersgrænsen ikke bliver for høj, og det burde den ikke da filmen netop er hvad drenge på ca. tolv vil og bør få at se, så kunne de yngste godt have lidt svært med at holde styr på tingene til sidst, også selv om historien sådan set er enkel nok.
Historien fortælles veloplagt og oser langt væk af den humor og stemning der skal være i en film af denne type. Dens største fordel er måske at instruktøren ikke forfalder til at bruger større effekter end der er nødvendigt, så her står eller falder hele filmen ikke på de visuelle computer effekter bare fordi det er muligt (som i The Hulk) eller forfalder til at overdrive dem så meget at det skader filmen (som med den lyssværds-duellerende Yoda i Star Wars Episode II). Effekterne bruges kun hvor de er nødvendige for historien og ellers ikke. Det betyder blandt andet at de er mere overbevisende fordi det er mindre anstrengende for publikummet at skulle acceptere dem hele tiden.
Skuespillet er også godt. Orlando Bloom klarer det okay, selv om han viser han stadig er en ret ung skuespiller. Han klarer sig, men hans spil er indimellem lidt anstrengt, og man kan se han stadig har brug for en dygtig instruktør til at vejlede sig gennem filmarbejdet, hvilket for en til at tage hatten af for hans tidligere instruktører, Ridley Scott (Blackhawk Down) og Peter Jackson (The Lord of the Rings). Her er han dog i mere end en forstand ude dybere vand, og det kan ses indimellem. Det tager også lidt tid før man accepterer at Orlando Bloom ikke er Legolas denne gang, men derefter tænker man ikke så meget over det mere.
Mere interessant og morsomt er det at se Johnny Depp og Geoffrey Rush som de to duellerende sørøver-kaptajner. Rush har en langt mindre rolle, men viser at han ikke skal have meget plads før han stjæler billedet. Når han får den mindste chance skræmmer han ufortøvende livet af alle i nærheden mens han giver den med sin bedste Long John Silver parodi på alle tangenterne - og det fungerer skam!
Depp har derimod masser af scener, og det er tydeligt han nyder den plads han har i sådan en rolle. Hans figur, Jack Sparrow, leder klart tankerne hen på Han Solo i den oprindelige Star Wars, og vel at mærke før Lucas 'korrigerede' på figuren i den oprindelige trilogi's 'Special Edition'. Dengang i starten var Han Solo en skurk med hjertet det rette sted, men stadig hård nok til at skyde folk uden at blinke når det var nødvendigt. Jack Sparrow er den samme slags figur. Han er en skurk og en sørøver, men en god en af slagsen. Depp er klart en undervurderet skuespiller med et enormt talent, men det er rart at se han stadig holder af roller som denne. Og det er tydeligt at han har nydt friheden i sådan en uforpligtende rolle, så tydeligt at det skinner igennem på hans veloplagte spil og løfter filmen en anelse mere. Det er virkeligt morsomt at se ham bevidst overspille sin rolle.
Sjovt nok virker Keira Knightly faktisk som en mere sikker skuespiller end Bloom i rollen som filmens heltinde. Hun gør det godt, men der er ikke så meget mere at sige om det. Normalt kan man ærgre sig over at kvinder ikke har bedre roller end som den hjælpeløse heltinde der konstant skal reddes i denne slags film, men her er det nu ikke helt så slemt som det nogen gange er. Nej, heltinden er ikke en dyb figur, for det er ingen af hovedpersonerne, men hun er da i det mindste ikke komplet hjælpeløs hele filmen igennem, og er oftest den der tager de vigtige beslutninger. Nej, kønsrollemønstret er ikke brudt, men det er tået op en lille smule...
Selv om handlingen selvfølgelig er meget forudsigelig (og skal være det!), så har filmen noget som mange film af den type derimod mangler i faretruende grad - gode replikker. Gang på gang betages man af den vittige dialog der har præcis den rigtige blanding af pirat-stemning og eventyr-lyst uden at gå over gevind.
Musikken er jeg dog lidt mere betænkelig ved. Den er såmænd passende og okay, men uden at imponere, og flere af de temaer der gentages oftest ledte i påfaldene grad mine tanker hen på temaerne fra Gladiator, så måske skulle Hans Zimmer overveje at lægge sag an mod Alan Silvestri (not!)...
Men det er nu egentlig lige meget. Pirates of the Caribbean er underholdende og veloplagt, så hvis man er til den slags uforpligtende oplevelser, så er der ingen undskyldning for at lade være med at se den, hvis altså ikke lige det var fordi vi af en eller anden ubegribelig grund stadig skal vente næsten halvanden måned før filmen får premiere herhjemme. Suk! :(
Nej, der er ingen dybe pointer her, men det er der da forhåbentlig heller ikke nogen der leder efter, end sige forventer, i en film som denne. Veloplagt stemning med god dialog, overbevisende effekter, og spillelystent skuespil. Det er i toppen af hvad man kan forvente her, og måske endda lidt over. Se den hvis du er til den slags...
Now, ya survy dogs, or I'll beat ya - with yer own legs!! ;)
01/08-2003
