Drager helt ned under hulerne
2.0
Siden alle nu skælder ud på denne film vil jeg lige prøve at vurdere den snarere end bare at brokke mig over den.
Dens største forsøg på at trække folk til er klart Jeremy Irons som den onde, onde Profion. Irons er et stort navn, så man kunne have håbet på noget her, men det er pinligt tydeligt at dette bare var sikre, lette penge for ham og intet andet. Han gør det såmænd ikke specielt skidt, men han lægger heller ikke noget som helst i sin rolle, så derfor er Profion hul og tom som skurk. Irons kan dog sit arbejde når han skal udføre det, hvilket man bedst ser i scenen hvor han og kejserinden begge forsøger at overbevise troldmands-rådet.
Det bringer os så til Thora Birch der til gengæld er helt ude at svømme i rollen som den unge kejserinde. Hun gjorde det i sin tid godt i "American Beauty", men her går det helt galt og hendes skuespil er både utroværdigt og pinligt. Det er især slemt fordi det er tydeligt at hun faktisk prøver, men ganske enkelt ikke har evnen til at give sin figur den mindste smule dybde eller overbevisning - det er skræmmende uvedkommende og pladder-romantiseret når hun forsøger at overbevise os om at magikerne og de almindelige mennesker da sandelig burde have samme rettigheder...
Justin Whalin og Zoe McLellan gør det bedre i de to centrale hovedroller [note til Scope: Hvorfor er Zoe McLellan ikke krediteret på jeres rolleliste? Hun er måske ikke kendt, men jeg mener da det er en fejl hun ikke bliver krediteret her - hun er dog en af hovedpersonerne...]. Whalin er heldigvis en god nok skuespiller til at han kan give sin figur en anelse humor og troværdighed, og han er overbevisende nok når han skal være vred over uretfærdigheden i hans verden. McLellan har ikke hans format, men formår i det mindste at spille op til ham, og det alene redder hende i mange situationer, selv om det ikke er dem alle - værst er hun i scenen hvor hun skal forestille at være overrasket over at elvere er en del af magien. Suk...
Marlon Wayans er til gengæld så utroligt irriterende i rollen som helten's "comedy-sidekick" at det er helt ufatteligt - der er intet der er for plat til hans figur der åbenbart er helt uden formildende træk. Han er slet og ret dum og irriterende i en grad der får Jar-Jar Binks til at ligne en dyb og dyster figur fra et Shakespeare-skuespil. Bvadr!!!
Mere befriende er det at se Bruce Payne give den som skurken, i form af Profions håndlanger Damodar. Han er langt mere veloplagt til rollen end de fleste andre, og forsøger endda at give sin rolle lidt ved at overspille ondskaben i enkelte scener - "Oh look... I cut her! What a shame." Han kan ikke redde filmen, men den er sjovere når han er på skærmen.
De øvrige personer er ikke så vigtige. Kristen Wilson og Lee Arenberg (som snart kan ses i en sjov birolle i "Pirates of the Caribbean") spiller henholdvis elveren Norda og dværgen Elwood. Den sidste har sine sjove øjeblikke men glider ellers i glemmebogen, også for handlingen, mens Kristen Wilson er bedst tjent med at man helt glemmer alt om at hun var med i D&D. De er begge to åbenbart så uinteressante at selv filmen glemmer de eksisterer, hvilket får en til at tro de kun er til stede som berettigelse for D&D's grundliggende ide om flere figurer der samarbejder med deres forskellige evner. Ak ja.
Handlingen er heller ikke noget at skrive hjem om. Baggrunden om et imperium styret af magikere ser måske interessant nok ud, men kun indtil man opdager at Izmer er en ren kopi af imperiet Alphatia som filmen til lejligheden skamløst har stjålet med arme og ben fra den døde (og oprindelige) D&D verden kaldet Mystara. I betragtning af den tilstand filmen efterlader Izmer i er fans af Mystara dog nok bedst tjent med at det blev som det blev...
Jeg vil ikke spoile noget, for det ville være at fjerne enhvert grundlag for at se filmen, men vil lige nævne nogen ting der går at man som D&D-spiller nok bør holde sig væk. Den ene er storiens konstante fornægtelse af den grundliggende samarbejds-teori i rollespillet. Hver gang der sker noget spændende, ja så vader en eller to af heltene alene ind i farerne, mens Norda prædeker til resten om at 'we were not meant to enter this place!' Ja, desværre forfalder filmen alt for tit til dens slags kvalmende logik (eller manglen på samme...). En anden ting er at filmen bruger et voldsomt gruopvækkende og dødbringende monster med masser af øjne der, på godt gammeldags dansk, kaldes en 'Beholder' i D&D, og derefter lader den jage efter en sten som helten kaster som afledning. En sten for pokker!!! :(
Jeg forventede mig meget, meget lidt af D&D filmen. Det er et princip jeg altid prøver at gennemføre fordi jeg så ikke bliver skuffet. Det er ikke altid det lykkes at skrue forventningerne ned, men ved D&D var de alligevel meget lave, så det er noget af en præstation at jeg alligevel var svært skuffet. Der er nogle flotte sekvenser med dragerne i slutningen, og scenerne med Damodar var herligt onde, men ellers var dette en yderst tynd kop te. Filmen skraber i den grad bunden, men får alligevel en ekstra stjerne fordi baggrunden og effekterne i det mindste var okay, og så fordi jeg virkelig nød det da de slog Snails ihjel - jeg tror bare ikke helt det sidste var meningen...
Dens største forsøg på at trække folk til er klart Jeremy Irons som den onde, onde Profion. Irons er et stort navn, så man kunne have håbet på noget her, men det er pinligt tydeligt at dette bare var sikre, lette penge for ham og intet andet. Han gør det såmænd ikke specielt skidt, men han lægger heller ikke noget som helst i sin rolle, så derfor er Profion hul og tom som skurk. Irons kan dog sit arbejde når han skal udføre det, hvilket man bedst ser i scenen hvor han og kejserinden begge forsøger at overbevise troldmands-rådet.
Det bringer os så til Thora Birch der til gengæld er helt ude at svømme i rollen som den unge kejserinde. Hun gjorde det i sin tid godt i "American Beauty", men her går det helt galt og hendes skuespil er både utroværdigt og pinligt. Det er især slemt fordi det er tydeligt at hun faktisk prøver, men ganske enkelt ikke har evnen til at give sin figur den mindste smule dybde eller overbevisning - det er skræmmende uvedkommende og pladder-romantiseret når hun forsøger at overbevise os om at magikerne og de almindelige mennesker da sandelig burde have samme rettigheder...
Justin Whalin og Zoe McLellan gør det bedre i de to centrale hovedroller [note til Scope: Hvorfor er Zoe McLellan ikke krediteret på jeres rolleliste? Hun er måske ikke kendt, men jeg mener da det er en fejl hun ikke bliver krediteret her - hun er dog en af hovedpersonerne...]. Whalin er heldigvis en god nok skuespiller til at han kan give sin figur en anelse humor og troværdighed, og han er overbevisende nok når han skal være vred over uretfærdigheden i hans verden. McLellan har ikke hans format, men formår i det mindste at spille op til ham, og det alene redder hende i mange situationer, selv om det ikke er dem alle - værst er hun i scenen hvor hun skal forestille at være overrasket over at elvere er en del af magien. Suk...
Marlon Wayans er til gengæld så utroligt irriterende i rollen som helten's "comedy-sidekick" at det er helt ufatteligt - der er intet der er for plat til hans figur der åbenbart er helt uden formildende træk. Han er slet og ret dum og irriterende i en grad der får Jar-Jar Binks til at ligne en dyb og dyster figur fra et Shakespeare-skuespil. Bvadr!!!
Mere befriende er det at se Bruce Payne give den som skurken, i form af Profions håndlanger Damodar. Han er langt mere veloplagt til rollen end de fleste andre, og forsøger endda at give sin rolle lidt ved at overspille ondskaben i enkelte scener - "Oh look... I cut her! What a shame." Han kan ikke redde filmen, men den er sjovere når han er på skærmen.
De øvrige personer er ikke så vigtige. Kristen Wilson og Lee Arenberg (som snart kan ses i en sjov birolle i "Pirates of the Caribbean") spiller henholdvis elveren Norda og dværgen Elwood. Den sidste har sine sjove øjeblikke men glider ellers i glemmebogen, også for handlingen, mens Kristen Wilson er bedst tjent med at man helt glemmer alt om at hun var med i D&D. De er begge to åbenbart så uinteressante at selv filmen glemmer de eksisterer, hvilket får en til at tro de kun er til stede som berettigelse for D&D's grundliggende ide om flere figurer der samarbejder med deres forskellige evner. Ak ja.
Handlingen er heller ikke noget at skrive hjem om. Baggrunden om et imperium styret af magikere ser måske interessant nok ud, men kun indtil man opdager at Izmer er en ren kopi af imperiet Alphatia som filmen til lejligheden skamløst har stjålet med arme og ben fra den døde (og oprindelige) D&D verden kaldet Mystara. I betragtning af den tilstand filmen efterlader Izmer i er fans af Mystara dog nok bedst tjent med at det blev som det blev...
Jeg vil ikke spoile noget, for det ville være at fjerne enhvert grundlag for at se filmen, men vil lige nævne nogen ting der går at man som D&D-spiller nok bør holde sig væk. Den ene er storiens konstante fornægtelse af den grundliggende samarbejds-teori i rollespillet. Hver gang der sker noget spændende, ja så vader en eller to af heltene alene ind i farerne, mens Norda prædeker til resten om at 'we were not meant to enter this place!' Ja, desværre forfalder filmen alt for tit til dens slags kvalmende logik (eller manglen på samme...). En anden ting er at filmen bruger et voldsomt gruopvækkende og dødbringende monster med masser af øjne der, på godt gammeldags dansk, kaldes en 'Beholder' i D&D, og derefter lader den jage efter en sten som helten kaster som afledning. En sten for pokker!!! :(
Jeg forventede mig meget, meget lidt af D&D filmen. Det er et princip jeg altid prøver at gennemføre fordi jeg så ikke bliver skuffet. Det er ikke altid det lykkes at skrue forventningerne ned, men ved D&D var de alligevel meget lave, så det er noget af en præstation at jeg alligevel var svært skuffet. Der er nogle flotte sekvenser med dragerne i slutningen, og scenerne med Damodar var herligt onde, men ellers var dette en yderst tynd kop te. Filmen skraber i den grad bunden, men får alligevel en ekstra stjerne fordi baggrunden og effekterne i det mindste var okay, og så fordi jeg virkelig nød det da de slog Snails ihjel - jeg tror bare ikke helt det sidste var meningen...
02/08-2003
