Hurtige penge findes ikke

To mænd går ind på Virumgårds Malerisamling og tager et maleri ned fra væggen. Øjensynligt har røverne ikke besvær med at komme forbi den halvfjerdsårige kustode, som de vælter omkuld før de forsvinder. De får langt større problemer med at komme af med det verdensberømte billede, malet af Rembrandt, som de nu sidder med. Kunsten er at komme af med maleriet.

Mick (Lars Brygmann) er en desillusioneret skrot-tyv, som ryger ind og ud af fænglser og tilsyneladende har opgivet at stille krav til sig selv og til livet. Han bor sammen med sin kæreste Trine (Sonja Richter), forhenværende pornomodel, som nu har kastet sig over kosmetolog-studierne. Mick's voksne søn Tom (Jakob Cedergren) slægter faderen på og er småkriminel pusher, der forsøder sin tilværelse med et kontant sex-forhold til den sultne rigmandskone Charlotte (Paprika Steen).

Filmen starter ret godt med fart over feltet med gode repliker og man lære hurtigt alle personerne at kende. Det var jeg ret vild med at man havde gjort sig umage med at få personer med, det ser man ellers tit, at hovedpersonerne bare står som en tom skal, som man sådan set er ligeglad hvad sker med.
Især Paprika Steen – den kvinde hun kan bare spille alt ! Her spiller hun en fuldstændig tanketom blondine som bare er ude efter noget sex. Hold kæft hvor er hun god.

Men desværre går filmen lidt i står midtvejs og den kommer aldrig rigtig op i fart igen.

Det sidste af filmen er ment som en moralsk pegefinger, som skal belære os om at forbrydelse ikke betaler sig.
Det er en lidt dårlig afslutning på filmen som også efterlader flere løse ender.
Men jeg kunne da høre på publikum inde i Imerpial var folk var ret tilfredse med filmen og flere jeg har talt med syntes at den var ”skidegod”. Så det kan være at det bare er mig som ikke blev fanget af den !!

Jesper Sørensen
Sorenz.dk