Undervurderet mesterværk
6.0
Mange har en svær holdning til David Finchers mesterværk "Alien 3 ".
Specielt Das Gott bruger i sit indslag den almene sætning om hvordan og hvorledes der kun er een original og det er selvfølgelig den første film i serien. Men man skal ikke glemme at for at skabe en god efterfølger skal man enten drive historien ud i ekstremerne eller stille og roligt læne sig op af originalen.
James Cameron valgte at drive historien ud i ekstremerne, med hardcore action og tempo, og David Fincher var mere tro imod originalen og lavede istedet et lille dystert værk om det vi beundrede ved originalen, heltindens kamp imod det overlegne onde, ikke noget pjat med flere hunderede aliens der jagtede skydegale soldater, men derimod den rene enkle kamp mellem helt og badguy.
Dette er gjort med stor sans for stil og tempo, vi tvinges endnu engang som publikum frem i sædet med neglene boret ned i armlænet, mens vi med sved på panden følger optakten til det endelige møde mellem det gode og det onde.
Så jeg er til enhver tid enige med alle de positive indslag på denne side, og ryster bare i stilhed på hovedet af alle de negative.
Her ligges specielt vægt på Das Gott´s totale mangel på sans for en fortræffelig sequel.
Specielt Das Gott bruger i sit indslag den almene sætning om hvordan og hvorledes der kun er een original og det er selvfølgelig den første film i serien. Men man skal ikke glemme at for at skabe en god efterfølger skal man enten drive historien ud i ekstremerne eller stille og roligt læne sig op af originalen.
James Cameron valgte at drive historien ud i ekstremerne, med hardcore action og tempo, og David Fincher var mere tro imod originalen og lavede istedet et lille dystert værk om det vi beundrede ved originalen, heltindens kamp imod det overlegne onde, ikke noget pjat med flere hunderede aliens der jagtede skydegale soldater, men derimod den rene enkle kamp mellem helt og badguy.
Dette er gjort med stor sans for stil og tempo, vi tvinges endnu engang som publikum frem i sædet med neglene boret ned i armlænet, mens vi med sved på panden følger optakten til det endelige møde mellem det gode og det onde.
Så jeg er til enhver tid enige med alle de positive indslag på denne side, og ryster bare i stilhed på hovedet af alle de negative.
Her ligges specielt vægt på Das Gott´s totale mangel på sans for en fortræffelig sequel.
09/08-2003
