Billeder siger mere end ord...

4.0
Lille, spændende og intens thriller, der kombinerer en udemærket historie med humor og til tider grumme scener.

Den amerikanske kvinde, Billy Hughes ( Marina Zudina ), er stum, og arbejder som make-up-atist på en horrorfilm der bliver filmet i Moskva, i selskab med hendes søster og dennes mandlige sidestykke. Da hun efter en lang arbejdsdag, hvor alt tilsyneladende går galt, begiver hun sig i lokaliteterne for at finde en maske, hun havde glemt. Hun opdager dernæst produktionens to pedeller, der er i færd med at filme en pornofilm, og alt ser ud som det skal i et sådan øjeblik, men da den ene af mændene pludselig trækker en skarp kniv, med skinnende blad, frem og borer den ind i den sagesløse kvinde, så må man konstantere at noget er galt. Chokeret forsøger Billy at flygte, men hele tiden er de to mænd i hælene på hende, og så kan mareridtet begynde.

"Mute Witness" var en god overraskelse for mig.
Jeg havde læst et par rosende ord om den forskellige steder på Internettet, så jeg ville derfor se den, når muligheden bød sig.
Filmen er i særdeleshed spændende. Mest nævneværdigt er Billys snigende, hektiske flugt i den hal, hvor den skækkelige hændelse fandt sted. Det er ganske enkelt tyve meget spændende minutter, der virkelig holder beskueren helt fremme på stolekanten. Det fremragende ved situationen er at man altid har en fornemmelse af at hun slipper bort, men alligevel lurer det i baghovedet at de fæle mænd godt kan slå deres ækle klør fem i hendes flygtende krop. Historien fungerer også udemærket, da det viser sig at filmen er blevet bestilt af en øst-europærisk maifa-lignende organisation, der sælger disse modbydelige videoer til de syge sjæle, der hoster op med et eftertragtet pengebundt. Lidt latterfremkaldende er dog det klichépræget navn, "The Reaper", der benyttes af syndikatets store bagmand ( i øvrigt spillet af rutineret Alec Guinness ).

Dette kunne dog tænkes at være med vilje. Filmen indeholder en del humor, og det er momentvis lige i overkanten. Andy Clarke ( Evan Richards ) er en helt igennem komisk karakter, der ikke rigtig passer ind i en thriller af denne kapicitet, der desværre hjælper til at man ikke rigtig kan tage værket alvorligt. Dertil kommer at selvom historien ofte tager nogle gevaltlige drejninger, så bliver den mindre seværdig, jo længere filmen skrider fremad til en, desværre, meget forudsigelig slutning, der godt kan irritere lidt.

Skuespillet er dog fint, og deres egenskaber medfører at filmen virker realistisk på en urealistisk måde. Naturligvis må Marina Zudina fremhæves som produktions store drivkraft.

Filmen er skrevet og instrueret af Anthony Waller, der også lavede den, ret uinteressante og skuffende "An American Werewolf In Paris", men med denne lille, medrivende perle, så kan han være godt tilfreds.

Jeg fandt filmen meget underholdende, og med en andelse blod og lidt nudity, så bør de fleste filmgængere føle sig tilfreds. "Mute Witness" trækker dog lidt ned på den forbavsende ueffektive slutning, og dens lidt for banale tilgang til materialet i form af de små komiske interventioner. Men ikke destro mindre er filmen absolut anbefalesværdig, så hvis man får chancen, så bør man se den.