Grønt Er Sundt
5.0
På grund af hans faderens eksperimeter på egen krop, og en ulykke som voksen med gammastråler, forvandler videnskabsmanden Bruce Banner (Bana) sig, når han bliver for hårdt presset, til en grøn enfoldig kæmpe der smadrer alt omkring sig.
Det var med lettere bange anelser jeg skulle se biografudgaven af tegneserien figuren Hulk, for jeg har aldrig ment at lige netop han var særlig velegnet til film, selv som tegneserieblad virkede han på mig som en af de svagere figurer i Marvels superhelte univers, og man har da også klogeligt her prøvet at gøre historien mere dybsindig og nuanceret end i tegneserien.
Men altså, mine anelser blev heldigvis hurtigt gjort til skamme og det hele filmen igennem. Ikke fordi filmen er problemfri og et mesterværk, men fordi den på mage måder fungerede ret godt for dem som gider se en superheltefilm, hvor man trods alt prøver at gøre mere ud af historien og dens personer.
Filmen har af den grund desværre også det problem, som andre også har påpeget, at den er for psykologisk, menneskelig ægte, velfortalt og gør for meget ud af opbygningen af eventyret, personernes baggrunde, karakter udvikling og den slags, før der sker det store, til at målgruppen som gider se sådanne film ikke vil begynde at kede sig, mens dem der normalt vil se langt mere seriøse film, klart nok vil vælge noget der trods alt har langt mere dybde og kunstnerisk værdi end en superheltefilm, især en som Hulk, som her måske nok prøver at være mere eftertænksomt end andre film i genren, men selvfølgelig ikke kan hamle op med de mere seriøse værker i filmhistorien.
Men lige netop den her kombination faldt meget i min smag og gjorde filmen til en god oplevelse. Men man skal være indstillet på, at der ikke sker meget i første halvdel, som jeg dog personligt fandt rigtig god, til tider enormt spændende og decideret uhyggelig i dens måde at fortælle om vores superhelts tragiske familiebaggrund på, jeg kunne i hvert fald relatere til den.
Dette betød også at når der så endelig begyndte at ske noget, så virkede de fremragende, mastodontiske og forbandet flot iscenesatte og scenografisk imponerende actionscener, faktisk bedre og langt mere medrivende end normalt, for pludselig betød figurerne noget og jeg var på det tidspunkt virkelig meget involveret i handlingen og dens personer.
Effekterne vil jeg også rose, og selv om man kan se at Hulk ikke er ægte, men ofte ligner en tegnefilmsfigur, så laves det næppe ret meget bedre i vore dage, og til dem der har kritiseret dette vil jeg sige, hvad blev der af det at selv have fantasien med i biografen. I gamle dage kunne kan godt leve sig ind i en film, selv om effekterne ikke kunne laves så de så ægte ud, men i dag skal alt serveres så ingen behøver at bruge fantasien før folk er tilfredse, men ikke her. Jeg tror ikke Hulk kunne være lavet meget bedre endnu, måske om 5-10 år og hvad så. Når alt andet ifølge mig fungerer så godt, så kan jeg godt se igennem fingre med at filmen har visse skønhedsfejl.
På skuespillersiden kan Bana virke lidt kedelig i hovedrollen, men lige netop derfor passer han også godt til den, for det får skiftet mellem den milde Bruce og den voldsomme Hulk til at fremstå endnu stærkere. Connelly som mange kritiserer, føler jeg gør det fint, og jeg har altid synes hun var en af de mere smukke skuespillerinder i USA, men indrømmet jeg synes hun er begyndt at se lidt afpillet ud. Nolte gør som ofte en god figur, skønt han sikkert er set langt bedre og resten af holdet gør nøjagtigt hvad de skal, men måske heller ikke mere.
Til slut vil jeg rose instruktør Lee for sammen med manuskriptforfatterne at have gjort et godt stykke arbejde i en velproduceret og flot fotograferet film, og prøvet at give en banal og tyndbenet superhelt historie lidt vægt, mening og menneskelige følelser, det skal belønnes. For her er en superheltehistorie som, hvis ikke den ligefrem er et filosofisk mesterværk for det er den absolut ikke, så i det mindste have lidt mere nosser end andre af disse genrefilm og prøve at fortælle om tragiske og unødvendige eksperimenter, som vi mennesker udfører, om det at være udstødt og det at være splittet som menneske og i konflikt med sig selv om sine egne evner og muligheder, også selv om det selvfølgelig træder i baggrunden i en actionfilm som denne.
Jeg kan i øvrigt godt lide Lees reference til sit egent mesterværk “Crouching Tiger, Hidden Dragon”, hvor Hulk kæmper med monstrehundene oppe i træerne.
Det var med lettere bange anelser jeg skulle se biografudgaven af tegneserien figuren Hulk, for jeg har aldrig ment at lige netop han var særlig velegnet til film, selv som tegneserieblad virkede han på mig som en af de svagere figurer i Marvels superhelte univers, og man har da også klogeligt her prøvet at gøre historien mere dybsindig og nuanceret end i tegneserien.
Men altså, mine anelser blev heldigvis hurtigt gjort til skamme og det hele filmen igennem. Ikke fordi filmen er problemfri og et mesterværk, men fordi den på mage måder fungerede ret godt for dem som gider se en superheltefilm, hvor man trods alt prøver at gøre mere ud af historien og dens personer.
Filmen har af den grund desværre også det problem, som andre også har påpeget, at den er for psykologisk, menneskelig ægte, velfortalt og gør for meget ud af opbygningen af eventyret, personernes baggrunde, karakter udvikling og den slags, før der sker det store, til at målgruppen som gider se sådanne film ikke vil begynde at kede sig, mens dem der normalt vil se langt mere seriøse film, klart nok vil vælge noget der trods alt har langt mere dybde og kunstnerisk værdi end en superheltefilm, især en som Hulk, som her måske nok prøver at være mere eftertænksomt end andre film i genren, men selvfølgelig ikke kan hamle op med de mere seriøse værker i filmhistorien.
Men lige netop den her kombination faldt meget i min smag og gjorde filmen til en god oplevelse. Men man skal være indstillet på, at der ikke sker meget i første halvdel, som jeg dog personligt fandt rigtig god, til tider enormt spændende og decideret uhyggelig i dens måde at fortælle om vores superhelts tragiske familiebaggrund på, jeg kunne i hvert fald relatere til den.
Dette betød også at når der så endelig begyndte at ske noget, så virkede de fremragende, mastodontiske og forbandet flot iscenesatte og scenografisk imponerende actionscener, faktisk bedre og langt mere medrivende end normalt, for pludselig betød figurerne noget og jeg var på det tidspunkt virkelig meget involveret i handlingen og dens personer.
Effekterne vil jeg også rose, og selv om man kan se at Hulk ikke er ægte, men ofte ligner en tegnefilmsfigur, så laves det næppe ret meget bedre i vore dage, og til dem der har kritiseret dette vil jeg sige, hvad blev der af det at selv have fantasien med i biografen. I gamle dage kunne kan godt leve sig ind i en film, selv om effekterne ikke kunne laves så de så ægte ud, men i dag skal alt serveres så ingen behøver at bruge fantasien før folk er tilfredse, men ikke her. Jeg tror ikke Hulk kunne være lavet meget bedre endnu, måske om 5-10 år og hvad så. Når alt andet ifølge mig fungerer så godt, så kan jeg godt se igennem fingre med at filmen har visse skønhedsfejl.
På skuespillersiden kan Bana virke lidt kedelig i hovedrollen, men lige netop derfor passer han også godt til den, for det får skiftet mellem den milde Bruce og den voldsomme Hulk til at fremstå endnu stærkere. Connelly som mange kritiserer, føler jeg gør det fint, og jeg har altid synes hun var en af de mere smukke skuespillerinder i USA, men indrømmet jeg synes hun er begyndt at se lidt afpillet ud. Nolte gør som ofte en god figur, skønt han sikkert er set langt bedre og resten af holdet gør nøjagtigt hvad de skal, men måske heller ikke mere.
Til slut vil jeg rose instruktør Lee for sammen med manuskriptforfatterne at have gjort et godt stykke arbejde i en velproduceret og flot fotograferet film, og prøvet at give en banal og tyndbenet superhelt historie lidt vægt, mening og menneskelige følelser, det skal belønnes. For her er en superheltehistorie som, hvis ikke den ligefrem er et filosofisk mesterværk for det er den absolut ikke, så i det mindste have lidt mere nosser end andre af disse genrefilm og prøve at fortælle om tragiske og unødvendige eksperimenter, som vi mennesker udfører, om det at være udstødt og det at være splittet som menneske og i konflikt med sig selv om sine egne evner og muligheder, også selv om det selvfølgelig træder i baggrunden i en actionfilm som denne.
Jeg kan i øvrigt godt lide Lees reference til sit egent mesterværk “Crouching Tiger, Hidden Dragon”, hvor Hulk kæmper med monstrehundene oppe i træerne.
21/08-2003
