Williams Stjæler Billedet!

4.0
Ensom særling (Williams) ansat i fotobutik er besat af en bestemt familie, som han opfatter som perfekt og drømmer om at være en del af den. Men da han opdager at idyllen ikke er helt intakt i familien, får det konsekvenser.

Endelig får Williams en chance for at vise en anden side af sit tydelige kæmpe talent, end det som komiker eller oversentimental dramatiker i mere eller mindre tvivlsomme roller. Han spiller rollen som psykopaten Sy totalt overbevisende og får det til at løbe koldt ned af ryggen på en, i en præstation der virker så ægte, gennemført og realistisk at man fristes til at tro at Williams bærer rundt på denne person inden i sig.

Men også den skræmmende, nedtonet historien virker godt og viser at man godt kan lave en rigtig god thriller uden store armbevægelse og massere af blod og vold. Den her kører meget på det psykologiske i en afdæmpet form, hvor de ofte smukke kolde og symbolske billeder og den veludførte hverdagsscenografi er med til at skabe en foruroligende utryg stemning, der virker godt fordi den ukendte instruktør Romanek, der også har skrevet historien, formår at tackle sit stof rigtigt og bruge det konsistent.

Danske Connie Nielsen giver en fin præstation som amerikansk husmor i en meget hverdagsagtig rolle, og ingen af de andre skuespillere falder igennem, men det er Williams der “stjæler billedet” (undskyld udtrykket, he he).

Men en lille god thriller, der holder fra start til slut, men indrømmet ikke efterlader en med et indtryk der brænder sig fast for evigt, dertil er den måske, især i slutningen, alligevel en kende for afdæmpet.
One Hour Photo