Anstrengt
3.0
Lad det være sagt med det samme - jeg er ikke af Adam Sandler. Jeg så primært denne film fordi Jack Nicholson var med.
Med når det så er sagt, så må jeg også indrømme at jeg da også så både The Water Boy og Big Daddy i biffen i sin tid (hvilket måske er en grund til jeg ikke er fan af Sandler...). For mig virker det meget anstrengende at se ham slås kluntet og umorsomt med sine forskellige problemer, og det selv om dialogen faktisk er ret morsom her. Jeg mener stadig han var sjovest i Airheads hvor han 'bare' var tredie-violin til Brendan Fraser og Steve Buscemi.
Så kan man så spørge sig hvorfor jeg overhovedet så filmen. Jo, grunden er at Jack Nicholson så sjældent veloplagt ud i trailerne til netop denne film, så jeg måtte da se om resultatet så holdt.
Det gør det ikke helt. Ikke fordi historien er kedelig eller overfladisk, men mere fordi Sandler dels er så irriterende at man ikke bekymrer sig meget om hvorvidt han bliver behandlet elendigt, og dels fordi historien i sidste ende ikke vil tage sig selv alvorligt. Det begynder såmænd lovende, men der går ikke lang tid før filmen stempler sig selv som ren farce med den stadigt mere usandsynlige handling, og slutningen fjerner effektivt den sidste rest af drama der måtte være tilbage, således at det ikke længere er vedkommende når man forlader biografen.
Er Anger Management så en elendig film? Nej da. Den er bare ikke særligt vedkommende. Hvis man er til fald-på-halen komik eller bare accepterer fra begyndelsen at dette er komedie der er kemisk renset for vedkommende indhold, så er Anger Management da rimeligt underholdene. Jack Nicholsen er sjov når han først slår sig løs, så sjov at selv ikke Sandler kan ødelægge det selv når han prøver. Det er også morsomt at se folkene i nogle af de mindre cameo-roller. Hold f.eks. øjnene åbne efter Woody Harrelson og John McEnroe i et par virkeligt interessante øjeblikke af filmen.
Men til syvende og sidst kan Anger Management ikke helt holde stilen, og for at illustere det punkterer handlingen da også bevidst selv den mindste smule spænding der måtte være tilbage i historien til sidst.
Sandler er såmænd ikke værre end i sine andre film her. Faktisk klarer han det nok bedre end i de fleste tilfælde, men det kan måske hænge sammen med at han står overfor Nicholson. Det er både en fordel og en ulempe - en fordel fordi Nicholson altid hæver en film han er med i en tand til det bedre, og en ulempe fordi det kan være svært at skulle leve op til hans skuespil. Men det sidste lykkes faktisk for Sandler, så den ros må jeg lade ham.
Med når det så er sagt, så må jeg også indrømme at jeg da også så både The Water Boy og Big Daddy i biffen i sin tid (hvilket måske er en grund til jeg ikke er fan af Sandler...). For mig virker det meget anstrengende at se ham slås kluntet og umorsomt med sine forskellige problemer, og det selv om dialogen faktisk er ret morsom her. Jeg mener stadig han var sjovest i Airheads hvor han 'bare' var tredie-violin til Brendan Fraser og Steve Buscemi.
Så kan man så spørge sig hvorfor jeg overhovedet så filmen. Jo, grunden er at Jack Nicholson så sjældent veloplagt ud i trailerne til netop denne film, så jeg måtte da se om resultatet så holdt.
Det gør det ikke helt. Ikke fordi historien er kedelig eller overfladisk, men mere fordi Sandler dels er så irriterende at man ikke bekymrer sig meget om hvorvidt han bliver behandlet elendigt, og dels fordi historien i sidste ende ikke vil tage sig selv alvorligt. Det begynder såmænd lovende, men der går ikke lang tid før filmen stempler sig selv som ren farce med den stadigt mere usandsynlige handling, og slutningen fjerner effektivt den sidste rest af drama der måtte være tilbage, således at det ikke længere er vedkommende når man forlader biografen.
Er Anger Management så en elendig film? Nej da. Den er bare ikke særligt vedkommende. Hvis man er til fald-på-halen komik eller bare accepterer fra begyndelsen at dette er komedie der er kemisk renset for vedkommende indhold, så er Anger Management da rimeligt underholdene. Jack Nicholsen er sjov når han først slår sig løs, så sjov at selv ikke Sandler kan ødelægge det selv når han prøver. Det er også morsomt at se folkene i nogle af de mindre cameo-roller. Hold f.eks. øjnene åbne efter Woody Harrelson og John McEnroe i et par virkeligt interessante øjeblikke af filmen.
Men til syvende og sidst kan Anger Management ikke helt holde stilen, og for at illustere det punkterer handlingen da også bevidst selv den mindste smule spænding der måtte være tilbage i historien til sidst.
Sandler er såmænd ikke værre end i sine andre film her. Faktisk klarer han det nok bedre end i de fleste tilfælde, men det kan måske hænge sammen med at han står overfor Nicholson. Det er både en fordel og en ulempe - en fordel fordi Nicholson altid hæver en film han er med i en tand til det bedre, og en ulempe fordi det kan være svært at skulle leve op til hans skuespil. Men det sidste lykkes faktisk for Sandler, så den ros må jeg lade ham.
30/08-2003
