skuffende

3.0
Jeg har altid været en stor nyder (og til dels hader) af Spike Lees film. Clockers er et skamfuldt overset mesterværk. Derfor havde jeg også glædet mig afsindigt til at se SOS, for hvad kan SL ikke lave udfra en til dels kriminalhistorie?
Ikke så overraskende meget. I stedet for at beskrive personen Son of Sam, lægger han mere vægt på folkene i et byområde, der bliver påvirket af morderens gerninger. Det er ikke det dummeste ', han kunne gøre, da vi allerede ved, hvad der sker med sos, men man kunne godt ønske sig lidt mere persontegning over morderen.
Til gengæld er hovedfigurerne i historien interessante, men et stort problem ved filmen er, at vi ikke fatter sympati for dem.
Skuespillerne gør det fremragende, hver og en af dem. De virker som om de hele deres liv har befærdet sig i sådan et miljø. Især den oscarvindende Adrien Brody gør det godt.
Som altid skuffer Spike Lee ikke på det visuelle, og her er virrkelig nogle godter fra en filmskaber. Som altid hænger lyden og billedet sammen hos Spike Lee, og det er virkelig en nydelse.
En film, der kunne have været mere, men som alligevel underholder og tilfredsstiller den tålmodige tilskuer.
Summer Of Sam