Fanget i en kold tid

Hvis man beder nogen nævne et par Bille August-film, er det med stor sandsynlighed ikke "Honning Måne", der kommer først i tankerne - Lidt synd, for det er en god film.

August´s debutfilm, kredser om menneskets plads i et samfund i udvikling - nøjagtig som hans senere tidlige film, som "Zappa". Det står i kontrast til hans senere professionelle, men upersonlige arbejder.

Jens og Kirsten taber grundlæggende pga. deres umodenhed. De har været styret af forældrene (samfundet) hele livet, og er derfor ikke i stand til at leve et selvstændigt liv. De er som forvoksede børn.

Filmen er hele vejen igennem, kold, følelserne er udeladt for det materielle. Dens prostitutions scene fortæller hele filmen.

Kirsten ender, hvor hendes forældre ønsker hende, som deres protege. Og Jens finder sammen med arbejdskammeraten (Okking) i et udpræget teenage-agtigt venskab. De hænger ud på grillbarer, kører på knallert og cykel rundt og spiller fodbold med børn, går på værtshus og til liveshows. Begge hænger de fast i barndommen. Og dog: - Måske er der en åbning mod det frie liv for Jens. Den fortærskede sejlrejse.

Bille August er som altid en dygtig personinstruktør - og Kirsten Olesen, Claus Strandberg, Poul Bundgaard og Grether Holmer har sjældent været bedre. Bemærk en debuterende Peter Schrøder (med materiel charme), og Lars Junggren, kendt fra Nils Malmros´ "Drenge".