En Lang Actionscene

En kvindelig udgave (Loken) af en dræberrobot sendes tilbage i tiden for at dræbe John Connor (Stahl) og en ung kvinde (Danes) han har gået i skole med. En mere gammeldags robot (Schwarzenegger) sendes ligeledes tilbage for at beskytte dem. Men hvorfor sker alt dette, når nu fremtidens dommedag blev forhindret for flere år siden.

Sammenlignet med de to første film, er T3 vel en hel del dårligere og min bedømmelse kan på den konto måske virke en anelse for høj, men sammenlignet med de fleste andre kedsommelige actionfilm vi har set de senere år er T3 stadig noget af det bedste, mest underholdende og tempofyldte man kan finde i den genre. Den er en lang og meget flot actionscene uden et eneste kedeligt øjeblik og derfor er alle stjernerne fra min side fuldt ud fortjent finder jeg.

Handlingen som hænger fint sammen og fortælles godt, er næsten uundgåeligt en gentagelse af de to første film, selv om man har prøvet at finde på ting og overraskelser der gør den bare lidt anderledes, men når en robot sendes tilbage i tiden for at dræbe et menneske for at forhindre vedkommende i at få indflydelse på fremtiden, så bliver det ikke bedre og bedre for hver gang, og skulle der nogensinde komme en T4, må den altså komme til at handle om tiden efter dommedag. Men ikke desto mindre er det både spændende og meget underholdende, og isoleret set er T3 vel næsten lige så god som i hvert fald T2, selv om instruktør Mostow, der har lavet en par habile spændingsfilm, ikke i klasse med James Cameron der stod bag de to første. Han forstod at lave noget der virkede mere originalt, overraskende og nyskabende og han forstod at få det maksimale ud af sit stof. Her er Mostow mere en arbejdsmand, der kan sit job og kan fortælle historien så den holder, men uden måske at tilføje så meget nyt til. Til gengæld er slutningen både overraskende, modig og ikke-Hollywood’sk, for ikke at forglemme at den faktisk er meget, meget flot midt i al den gru og uhygge den repræsenterer.

Teknisk er T3 heller ikke meget mere imponerende en T2, heller ikke i et historisk lys og det kan sikkert skuffe mange, der sikkert havde ventet banebrydende effekter og nyskabende actionscener. Som actionfilm er den faktisk ofte en smule gammeldags, men på den gode måde, hvor alt smadres i underholdningens navn og det er flot udført, med en af de mest medrivende biljagter jeg har set. Biljagten i “Matrix Reloaded” blev af mange kaldt den ultimative, og flot er den da også, men på mig kan den faktisk virke en smule klinisk og steril, selv om den stilistisk er flottere end den her i filmen. Men på en måde kan jeg næsten bedre lide denne her, da den er meget mere “nede-på-jorden” rå og beskidt.

I billed-stil og udtryk er denne her ikke så dyster som især den første film var det, og som var med til at gøre den så fremragende, og det savner jeg lidt, ligesom jeg savner at underlægningsmusikken er med til at skabe denne stemning. Selv om noget af originalmusikken er brugt, så gør musikken her kun lige netop hvad den skal og det er måske også godt nok, men den gør heller ikke mere og er ikke med til at hæve filmen (selv om den heller ikke trækker ned).

Der er en del humor i filmen og selv om det da kan være dejligt at se, at en sådan film ikke altid tager sig selv for alvorligt (for i sidste ende er det ren underholdning, uanset hvordan man anskuer det), så er det helt sikkert ikke noget der bekommer mange hard-core fans, som ikke tåler at der gøres grin med deres meget alvorlige univers. Jeg må indrømme jeg grinte meget og morede mig over flere af disse tiltag, men i sidste ende må jeg vel bekende at jeg på en eller anden måde også hører til de hersens action/sci-fic nørder der hellere have set en mere pessimistisk udtryk, men det ødelægger alligevel ikke det indtryk jeg fik af en fuldblodsaction film.

Men ellers er der selvfølgelig ulogiske momenter, som man vel kan finde i mange hårdtpumpede actionfilm, og der ødelægges også et af de gode postulater som er etableret i de to første film, med at skæbnen er hvad vi gør den til. Her præsenteres det som om at skæbnen i sidste ende er uundvigelig, men hvem siger at det forholder sig sådan, vi ved jo ikke om det blot er noget der siges i filmen, men ikke skal forestille at holde, selv om slutningen selvfølgelig vil få mange til at mene at det forholder sig sådan.

På skuespillersiden gør Schwarzenegger hvad han skal, og det er dejligt at se ham i den rolle han er blevet synonym med, og så passer han på mere end en måde til rollen, for symbolsk skal han forstille en gammeldags robot, og det er jo ganske passende eftersom han som actionstjerne også er dateret og hører til den gamle skole. Ukendte Loken passer godt til den kvindelige robot T-X, hun ser kold og smuk ud på samme tid i en rolle der ikke kan kræve det store at spille. Der har været mange ryster ude, om at hun ikke gør det godt og ikke er uhyggelig. Det vil jeg mere tilskrive rollen, der ikke er skrevet uhyggeligt nok, men ikke hende. Danes har jeg intet imod, selv om mange andre kunne være valgt til hendes rolle, mens jeg faktisk rigtigt godt kunne lide Stahl i rollen som Connor, selv om man må undre sig over hvor hjælpeløs hans rolle indimellem kan virke, med tanke på hvad har burde have lært af sin mor i tidernes morgen.

Her til slut vil jeg bare anbefale T3 til alle der elsker ramasjang og gerne vil have hjernen blæst ud med en fremragende actionfilm, men forvent ikke at få T1 eller T2, det kan den ikke holde til, men forvent bedre action end i mange middelmådige actionfilm vi har set, såsom “Cradle 2 The Grave” og andre.